07.03.2022
Hvornår kan jeg gå på pension? Dette er et typisk spørgsmål, som man stiller sig selv, når pensionstiden nærmer sig. Det kan være, at man begynder at planlægge, hvordan ens pensionstilværelse skal være, eller at man begynder at overveje, hvor stor ens opsparing skal være til pensionslivet. Der er mange tanker og overvejelser i denne proces, og det er i høj grad individuelt, hvordan det ser ud i forhold til ens opsparing og dermed de økonomiske muligheder for pensionstiden. I dette blogindlæg vil vi komme ind på information om pensionsalder, pensionssatser, folkepension og besvare nogle af de mange spørgsmål, der kan være til spørgsmålet: Hvornår kan jeg gå på pension?
Folkepension
Folkepension er en månedligt beløb, som alle danskere modtager, når de når folkepensionsalderen. Hvis du ikke har boet i sammenlagt 40 år fra dit 15. år til pensionsalderen, vil du dog modtage et reduceret beløb, som beregnes ud fra, hvor mange år du har boet i Danmark siden dit 15. år – den såkaldte brøkpension.
Folkepensionsalderen er i 2021 på 66,5 år. Dog stiger folkepensionsalderen i takt med, at den gennemsnitlige levealder stiger. Det betyder, at jo yngre du er, jo senere kan du forvente at gå på folkepension. På denne side kan du selv beregne, hvornår du får mulighed for at gå på folkepension, hvor du kan indtaste dit fødeår og derefter se, hvornår du kan forvente at ramme folkepensionsalderen. Dog er folkepensionsalderen en politisk beslutning, som kan ændres, og derfor er folkepensionsalderen ikke helt fast besluttet for fremtidige generationer.
Folkepensionens grundbeløb, pensionstillæg og ældrecheck
Folkepensions beløb udregnes efter et grundbeløb og et pensionstillæg. Grundbeløbet er i 2021 6.518 kr. pr. måned før skat. Ud over dette får man som enlig 7.335 kr. i pensionstillæg pr. måned før skat, mens man som gift/samlevende får 3.707 kr. i pensionstillæg. Man kan opgøre det på følgende måde:
|
Satser, folkepension, 2021 |
Enlig |
Gift/samlevende |
|
I alt, før skat (grundbeløb + pensionstillæg) |
13.853 kr. |
10.225 kr. |
Dog skal man være opmærksom på, at grundbeløbet nedsættes, hvis man har indkomst ved siden af folkepension. Den lidt tekniske udregning er her, at folkepensionens grundbeløb nedsættes med 30 % af de beløb, der overstiger 344.600 kr. Derudover skal man også bemærke, at pensionstillægget nedsættes, hvis man selv eller ens gifte partner/samlever har en indtægt. Her er grænsen 179.700 kr. årligt i alt for samlevende, hvorefter pensionstillægget gradvist nedsættes for begge parter, mens det for enlige er 89.700 kr. Du kan her læse om gensidig forsørgerpligt.
Ældrecheck er en anden mulighed som et tillæg til ens folkepension. Her må man næsten ingen indtægt have ud over ens folkepension, og som enlig eller par må man ikke have en formue over 91.900 (2021-sats). Grunden til dette er, at ældrechecken er ment som et tillæg til folkepensionister med få midler. Den maksimale sats for ældrecheck er i 2021-sats 18.400 kr. årligt. før skat. Udbetalingen af ældrecheck sker helt automatisk, hvis man lever op til kravene og modtager folkepension.
Hvornår skal man søge folkepension?
Det er vigtigt, at du husker at søge om folkepension, når du når folkepensionsalderen, da den ikke automatisk kommer. Som nævnt tidligere er den aktuelle pensionsalder 66,5 år, så det er altså, når du nærmer dig denne alder, at du skal huske at søge om folkepension. Du kan her begynde at søge om folkepension et halvt år inden, at du fylder 66,5 år. En undtagelse er, hvis du får førtidspension, hvor du helt automatisk overgår til folkepension uden ansøgning.
Selve ansøgningen skal sendes digitalt på borger.dk. Har man ikke mulighed for at bruge borger.dk, kan man gå ned fysisk til den lokale Borgerservice og få hjælp til det der.
Seniorpension
Hvis du er nedslidt, og af den grund har en nedsat arbejdsevne, kan du søge om seniorpension. Man kan søge om seniorpension seks år før folkepensionsalderen. Man skal maksimalt kunne arbejde 15 timer om ugen for at kunne få seniorpension. En læge skal tilse én og vurdere, om man helbredsmæssigt maksimalt er i stand til at arbejde 15 timer. Desuden skal man have været tilknyttet arbejdsmarkedet i 20-25 år for at leve op til kravene om at få seniorpension. Satsen for seniorpension er for enlige 19.092 kr., mens den for gifte/samlevende er 16.229 kr.
Tidlig pension (Arne-pension)
Ud over seniorpension er der også for nogle personer mulighed for at opnå den nye ”Tidlig pension”, som i medierne især er blevet omtalt som Arne-pension. For at opnå tidlig pension er antallet af år på arbejdsmarkedet det afgørende punkt. Man skal holde tungen lige i munden, for beregningen af antal år med tidlig pension er en anelse kompliceret. Centralt er dog, at man beregner antal år på arbejdsmarkedet, fra man var 16 år til 61 år. Herefter kan man gå på pension fra 1-3 år tidligere i forhold til folkepensionsalderen. Følgende tabel kan illustrere det:
|
År på arbejdsmarkedet fra alderen 16-61 år |
Ret til tidligere pension (antal år) |
|
42 år |
1 år |
|
43 år |
2 år |
|
44 år |
3 år |
Ansøgningen om tidlig pension foregår på borger.dk. Her vurderes antal år på arbejdsmarkedet ud fra ATP-oplysningerne, så man skal ikke selv komme med oplysningerne. Hvis man får tilkendt tidlig pension, så begynder udbetalingen af pensionen tidligst fra. 1. januar 2021. Tidlig pensions maksimale ydelse er 13.853 kr. Har man en pensionsformue på over to mio. kr., så nedsættes den tidlige pension.
Pensionsopsparing
Når du stiller spørgsmålet ”Hvornår kan jeg gå på pension?”, handler det i høj grad også om, hvor stor en pensionsopsparing, som du selv har sparet sammen. Hvis man har en stor pensionsopsparing, så har man en større fleksibilitet og kan dermed vælge at gå tidligere på pension uafhængigt af folkepensionen. En pensionsopsparing kan enten være en privat opsparing, eller det kan være en arbejdsgiverbetalt pension – og naturligvis også både og.
En anden type pensionsopsparing er ATP (Arbejdsmarkedets Tillægspension). Modsat privat pensionsopsparing er dette en pensionsopsparing, som man ikke frivilligt sparer op til, da opsparingen sker gennem lønudbetaling og overførselsindkomst, hvor en fast procentdel går til ATP. Dermed sparer alle danskere – med få undtagelser – op til ATP-pension. Du kan også læse om aldersopsparing her.
Efterløn
En sidste mulighed for at trække sig fra arbejdsmarkedet tidligere, som skal nævnes, er efterlønnen. Efterlønnen er en ordning, som er ved at blive udfaset, men for nogle grupper er den dog stadig en mulighed, hvis man opfylder en række krav. Vigtigst af alt er det at nævne, at efterløn er en ordning, som man betaler ind til. Det er bl.a. et krav, at man skal have indbetalt til efterlønsordningen i 30 år, for at man kan gøre brug af den. Derudover skal man være medlem af en a-kasse, da det er her, at man søger om efterlønnen. Man kan få efterløn i op til fem år.
Overvejelser i forhold til pensionsalder
Til spørgsmålet ”Hvornår kan jeg gå på pension?” er der derfor en lang række svar, som afhænger af mange faktorer: f.eks. din alder, antal år på arbejdsmarkedet, om du er nedslidt, om du har en stor pensionsopsparing, og om du har indbetalt til efterløn og lever op til denne ordnings krav. Tommelfingerreglen er dog at følge med i folkepensionsalderen, som lige nu er 66,5 år. Imidlertid vil der for flere grupper være mulighed for at gå tidligere på pension, så det er vigtigt at orientere sig i de mange muligheder.
Hvis du har brug for økonomiske midler, kan du hos Ferratum orientere dig om de muligheder, som vi tilbyder i forbindelse med lån til private, så du kan forsøde din pensionstiden endnu mere.
Typiske spørgsmål og svar i forbindelse med pension
Hvad er pension?
Pension er, når man trækker sig fra arbejdsmarkedet. Folkepensionen er en rettighed for alle danskere, hvor man modtager et beløb fra staten fra folkepensionsalderen. Denne alder er i 2021 66,5 år, men den stiger løbende. Man kan finansiere sin pension med folkepensionen, privat pensionsopsparing, ATP-pension og en række andre muligheder, hvilket også giver en mulighed for at gå på pension tidligere end folkepensionsalderen.
Hvad får man i pension?
Den aktuelle sats for folkepensionen er 13.853 for enlige og 10.225 for gifte/samlevende. Dog kan satsen stige og falde, hvis man eller ens ægtefælle/samlevende har en formue eller indtægt ved siden af folkepensionen. Samtidig kan ens private pension, arbejdsgiverbetalte pension og ATP-pension betyde, at man får en højere pension.
Hvornår kan jeg gå på pension?
Folkepensionsalderen er lige nu 66,5 år, men den stiger løbende, så folkepensionsalderen er meget afhængig af ens alder. Hvis man selv har en stor pensionsopsparing eller anden formue, så kan man dog også selv vælge frivilligt at gå på pension tidligere. Samtidig har nedslidte og folk med mange år på arbejdsmarkedet også mulighed for at trække sig tidligere.
Hvor meget skal jeg spare op til pension?
Dette er i høj grad et individuelt spørgsmål, men det kan dog godt være en god idé at have en vis pensionsopsparing, hvis man ville bruge sin pensionstid til at rejse eller at lave andre aktiviteter. Man kan her vælge en privat pensionsopsparing, arbejdsgiverbetalt pensionsopsparing eller ATP-pension, som kan være tilskud til folkepensionen.
Hvor kan jeg se min pension?
På denne side har du mulighed for at se dine pensionsoplysninger. Du kan også altid følge med i den seneste sats for folkepensionen, som kan give dig et overblik over dine økonomiske muligheder som pensionist.
