Disponibel indkomst | Guide til disponibel indkomst

Din guide til disponibel indkomst

Står du i en situation, hvor du skal beregne din disponible indkomst, eller er du blot nysgerrig på emnet, så kan du her finde en introduktion til det. På denne side vil begrebet nemlig blive forklaret, og der vil komme eksempler på, hvordan du kan beregne disponibel indkomst. Selve beregningerne og beskrivelsen vil tage udgangspunkt i information fra Danmarks Statistik. Der kan være mange svære begreber og beregninger, så det kan bestemt være en god idé at bruge lidt tid på at sætte sig ind i dem.

Det kan være en god idé at kende til den dette, hvis man vil have overblik over ens økonomi eller vide, hvor mange penge man har til større investeringer som køb af bolig eller bil. Man kan også finde ud af, hvordan ens disponible indkomst ser ud sammenlignet med den gennemsnitlig danskers, da den gennemsnitlige disponible indkomst også vil blive beskrevet her. I artiklen kan man også få et overblik over forskellen på begreber som disponibel indkomst og rådighedsbeløb, og hvilke faktorer man skal holde øje med i beregningen af disponibel indkomst.

Disponibel indkomst – kort introduktion

Overordnet kan man sige, at dette begreb bruges til at beskrive de penge, som familier eller enkeltpersoner har til forbrug, når der er blevet betalt skat og renter. Det vil sige, at man finder ens disponible indkomst ved at lægge det samlede beløb af f.eks. ens erhvervsindkomster, offentlige overførsler, formueindkomst, lejeindtægter og private pensioner sammen og efterfølgende trække skatter og renteudgifter fra. Et tænkt eksempel på en beregning kunne se således ud:

+ Erhvervsindkomster

200.000

+ Offentlige overførsler

66.500

+ Lejeværdi af bolig

16.000

+ Private pensioner

25.000

-Skat

95.000

-Renteudgifter

10.000

Disponibel indkomst

202.500


Som nævnt er det et tænkt eksempel, og der er typisk en anden sammensætning af indkomster og skatter/renteudgifter hos den enkelte. Imidlertid kan det være med til at give et billede af, hvordan en disponibel indkomst generelt udregnes. Her er det vigtigt at fremhæve, at faste udgifter som bolig, A-kasse, licens og transport ikke fratrækkes. Dette har i stedet noget at gøre med beregning af rådighedsbeløbet, som vil blive forklaret senere. Derudover er optagelse af lån ikke med som indtægt, mens fradrag på lån heller ikke fratrækkes.

Erhvervsindkomster, offentlige overførsler og formueindkomst – hvad er det?

I beregningen medregnes erhvervsindkomster, offentlige overførsler og formueindkomst. Der vil her være en forklaring på de forskellige begreber: erhvervsindkomst kan både være løn, men også honorar fra f.eks. konsulentarbejde. Hvis man er selvstændig, er virksomhedsoverskud også med i erhvervsindkomsten. Offentlige overførsler kan være pension, SU, boligstøtte og grøn check. Sidst defineres formueindkomst som indtægter fra eksempelvis renter eller aktieindkomst.

Derfor er der flere forskellige indtægtstyper, som man skal holde øje med, når man skal beregne den disponible indkomst. Man kan bl.a. forestille sig, at man får et beløb i boligstøtte månedligt, som man altså også skal have med i indtægter. Det kan også være, at man har nogle aktier eller en privat pensionsformue, der også skal medregnes i det samlede beløb.

Ækvivaleret disponibel indkomst

Et andet vigtigt begreb er ækvivaleret disponibel indkomst. Dette begreb bruges, når man skal beregne og sammenligne familiers disponible indkomst. Udgangspunktet for beregningen er, at alle medlemmer af en familie ikke behøver samme indkomst som voksne enkeltpersoner for at opnå samme forbrugsmuligheder. F.eks. behøver de enkelte medlemmer i en familie, som består af to voksne og to børn, ikke samme indkomst som en voksen enkeltperson, da man har fælles bolig, forsikring, hvidevarer osv. Kort fortalt er der stordriftsfordele ved at være en familie.

Ved beregningen bruger man den såkaldte ækvivalensfaktor. Her vægter man voksne og børn forskelligt efter deres alder, da man antager, at forbruget er forskelligt, alt efter om man er et barn, teenager eller voksen. En voksen vægter ifølge ækvivalensskala 1, mens øvrige voksne og børn over 14 år vægter 0,5. Børn til og med 14 år vægter 0,3. Ved udregningen af den ækvivalente disponible indkomst tager man den disponible indkomst og dividerer den med ækvivalensfaktoren. Det er en anelse kompliceret, men det kan eksemplificeres således:

Familie

Disponibel indkomst

Ækvivalensfaktor

Ækvivaleret disponibel indkomst

Par uden børn

500.000

1,5

333.333

Enlig med tre børn under 15 år

300.000

1,9

157.894


Derfor kan man at altså sige, at man med den ækvivalerede disponible indkomst tager højde for, at der er forskel på den samlede disponible indkomst hos en familie i forhold til familiens størrelse, børnenes alder og antallet af voksne i familien. Husk blot på dette regnestykke: Disponibel indkomst/ækvivalensfaktor = ækvivaleret disponibel indkomst.

 

Rådighedsbeløb – hvad er det?

Et begreb, som kan forveksles med disponibel indkomst, er rådighedsbeløb. Selvom begreberne kan virke til at minde om hinanden, er der stadig markante forskelle mellem de to begreber. Overordnet kan rådighedsbeløbet defineres som de penge, som du har tilbage, når du har betalt alle dine regninger. Som det tidligere er blevet beskrevet, tager den disponible indkomst ikke udgangspunkt i faste udgifter som bolig og forsikringer, mens der i rådighedsbeløbet tages udgangspunkt i disse.

Når du skal låne penge i banken eller hos et realkreditselskab, så er det rådighedsbeløbet, som de især kigger på. Rådighedsbeløbet skal dække udgifter som bolig, fritidsinteresser, gaver, ferier og andre faste udgifter. Kravet til rådighedsbeløb er forskelligt ud fra en livssituation – der er nemlig forskellige krav til det, hvis man er enlig, samboende eller har børn, da man i disse tilfælde også har forskellige niveauer af udgifter.

Disponibel indkomst i Danmark

Den seneste beregning af den gennemsnitlige disponible indkomst i Danmark fra Danmarks Statistik er fra 2019. Den lå på dette tidspunkt på 243.400 kr. for alle i Danmark over 15 år, som har haft bopæl i landet hele året. Sammenlignet med 2018 var det en vækst på 2,7 % eller på 6.400 kr. Årsagen til denne stigning var bl.a. en stor økonomisk vækst hos selvstændige og færre på overførselsindkomster som dagpenge og kontanthjælp.

Der har i mange år været en stabil stigning i den gennemsnitlige disponible indkomst på mellem 1,2 % og 2,4 %. Derfor har væksten på 2,7 % fra 2018 til 2019 relativt høj i forhold til normalt. 2019 var desuden før Coronakrisen, så det vides endnu ikke med sikkerhed, hvordan denne begivenhed har påvirket den gennemsnitlige disponible indkomst.

Indkomstuligheden i Danmark

Mens den gennemsnitlige disponible indkomst stiger i Danmark, så er det ikke alle, som den stiger lige meget for. Danskere over 40 år har haft den klart største stigning i indkomst med over 80.000 ekstra i disponibel indkomst fra 2000-2018, hvor 45-49-årige har haft en vækst på 94.500. Modsat er den unge generations disponible indkomst faldet i perioden, da de i gennemsnit har 4.000 mindre i disponibel indkomst.

Grundene er forskellene i indkomst kan være mange: unge under uddannelse har i langt de fleste tilfælde en lavere indkomst, da de er i gang med en uddannelse og er ved at få erhvervserfaring og derfor ikke kan forvente samme indkomst som færdiguddannede. I andre tilfælde kan uligheden i indkomst skyldes, at nogle vælger at arbejde deltid.

Hvis man skal beregne den økonomiske ulighed i et land, bruger man typisk den såkaldte Gini-koefficient, som f.eks. måler uligheden i et land ud fra indkomst. Gini-koefficienten angives i et tal mellem 0 og 100, hvor lighed i indkomster er større, jo tættere man er på 0. Et land som Danmark har en Gini-koefficient på omtrent 28 og er derfor sammenlignet med mange andre lande relativt lige i indkomstfordelingen. Dog har der i de seneste årtier været en stigning i uligheden i de ækvivalerede disponible indkomster i Danmark, når man ser på Gini-koefficienten.

Opsummering

Disponibel indkomst er en måde at udregne de penge, som man som enkeltperson har til forbrug, før man trækker faste udgifter fra. Det vil sige de penge man har til gode, når skat og renteudgifter er trukket fra ens indkomst. Den disponible indkomst tager ikke højde for faste udgifter som bolig og fritid – her skal man i stedet se på et begreb som rådighedsbeløb, hvor man netop trækker de faste udgifter fra for at beregne dette.

Hvis man som familie vil udregne sin disponible indkomst, skal man i stedet se på et begreb som ækvivaleret disponibel indkomst. Med det begreb kan man udregne en disponibel indkomst, der tager højde for, at der kan være flere indkomster i en familie, og at der kan være stordriftsfordele ved at fungere som en økonomisk enhed som en samlet familie. Børn og voksne har en forskellig indflydelse på den ækvivalerede indkomst, som udregnes efter deres alder.

Den gennemsnitlige disponible indkomst for alle over 15 år lå i 2019 på 243.400 kr. i Danmark. Generelt er der en årlig stigning i den disponible indkomst i Danmark, men der er også ulighed i, hvem der får den største stigning: således får generationen over 40 år en klart større stigning, end unge under 25 år, hvor der faktisk i en årrække har været et fald i den disponible indkomst.

Hvis du ønsker at orientere dig i, hvad vi tilbyder som bank, kan du orientere dig på vores hjemmeside.

Typiske spørgsmål og svar i forbindelse med disponibel indkomst

Hvad er disponibel indkomst?

Disponibel indkomst er de penge, der er tilbage, når der er skat og renter er trukket fra ens indtægter (f.eks. løn, virksomhedsoverskud, private pensioner, offentlige overførsler). Det er så at sige de penge, som man har før faste udgifter.

Hvad betyder ækvivaleret disponibel indkomst?

Dette er en måde at beregne den disponible indkomst for familieenheder. I denne beregning tager man højde for, at familiemedlemmer vægter forskelligt alt efter alder og indkomst, så børn f.eks. vægter mindre end voksne.

Hvad er den gennemsnitlige disponible indkomst?

Den gennemsnitlige disponible indkomst var i 2019 243.400 kr. for alle over 15 år i Danmark. I de sidste mange år har der generelt været en stigning.

Kan man beregne den disponible indkomst?

Ja, man kan beregne den disponible indkomst ved trække skat og renter fra ens indtægter, somf.eks. løn, virksomhedsoverskud, private pensioner, offentlige overførsler.

 

Har du behov for en økonomisk buffer?

Ansøg om en Ferratum Kredit

 

Du kan også læse vores andre artikler

Sorry, there are errors on the page: