Gensidig forsørgerpligt: Hvordan er reglerne?

20.04.2021#Generelt

En mand og en kvinde slapper af på en træbro ved en fredelig sø og nyder de rolige omgivelser

Her på siden kan du blive klogere på, hvad gensidig forsørgerpligt er, og hvordan reglerne er på området i dag. Reglerne om gensidig forsørgerpligt blev vedtaget i 1926, og siden da er reglerne ændret og justeret. Bliv derfor klogere på gensidig forsørgerpligt.

På siden kan du både læse om reglerne for gensidig forsørgerpligt for kontanthjælpsmodtagere, modtagere af uddannelseshjælp, førtidspensionister og pensionister. Du kan også læse om forskellene i reglerne, alt efter om du er gift eller samlevende med en partner.

Hvad er gensidig forsørgerpligt?

Gensidig forsørgerpligt betyder, at I som par har pligt til at forsørge hinanden. Gensidig forsørgerpligt gælder for dig og din partner, hvis I er gift, og hvis enten du eller din partner modtager kontanthjælp eller uddannelseshjælp.

Hvis den ene i ægteskabet har en fast indtægt, vil kommunen vurdere, om den anden er berettiget til økonomisk støtte fra kommunen, eller om I kan klare jer for den enes indtægt. Hvis det vurderes, at indtægten ikke er høj nok, til at I kan leve af den, vil kommunen vurdere, hvor højt et beløb du eller din partner er berettiget til i kontanthjælp eller uddannelseshjælp.

Gensidig forsørgerpligt afskaffet?

Reglerne om gensidig forsørgerpligt er overordnet set stadig gældende. I 2016 blev reglerne dog ændret en smule. Følgende borgere er underlagt reglerne om gensidig forsørgerpligt:

ægtepar, hvor den ene part modtager kontanthjælp
ægtepar, hvor den ene part modtager uddannelseshjælp
ægtepar, hvor den ene part er førtidspensionist
ægtepar, hvor den ene part er pensionist
samlevende, hvor den ene part er førtidspensionist
samlevende, hvor den ene part er pensionist.

Den 1. januar 2016 blev reglerne ændret, således at den gensidige forsørgerpligt blev afskaffet for:

samlevende, hvor den ene part modtager kontanthjælp
samlevende, hvor den ene part modtager uddannelseshjælp.

Reglerne om gensidig forsørgerpligt er altså fortsat gældende for par, hvor den ene part er førtidspensionist eller pensionist.

Hvis du har behov for økonomiske midler

Hvis du har behov for økonomiske midler, kan du for eksempel ansøge om et lån hos Ferratum Bank. Ferratum tilbyder forbrugslån og virksomhedslån til private, og du kan låne fra 1.500 kroner til 50.000 kroner.

Ansøgningsprocessen er nem og hurtig, og Ferratum Bank udbetaler penge døgnet rundt. Du har pengene på din bankkonto, få minutter efter de er blevet udbetalt.

Du skal hverken betale et oprettelsesgebyr, når du opretter lånet, eller et indfrielsesgebyr, hvis du indfrier lånet før tid. Du vil også have mulighed for at afholde to afdragsfrie måneder om året, hvor du altså ikke skal afdrage på dit lån. Det kan for eksempel være i december måned, hvor der skal købes mange julegaver og julemad, eller i sommermånederne, hvor I måske skal på ferie eller ud at rejse.

Gensidig forsørgerpligt for samlevende

Reglerne om gensidig forsørgerpligt for samlevende på kontanthjælp blev ophævet den 1. januar 2016. Det betyder altså, at I ikke er underlagt reglerne om gensidig forsørgerpligt, hvis ikke I er gift.

Gensidig forsørgerpligt på førtidspension og pension

Reglerne om gensidig forsørgerpligt for samlevende og ægtefæller på førtidspension og pension er fortsat gældende. De er i modsætning til reglerne om gensidig forsørgerpligt for samlevende på kontanthjælp ikke blevet ophævet.

Det betyder altså, at din månedlige støtte vil blive nedsat, hvis du er gift eller samlevende med en partner, der har en fast indkomst.

Gensidig forsørgerpligt: Regler for samlevende

Begrebet samlevende dækker over en person, som du deler husførelse med, og som du kunne indgå ægteskab med ifølge dansk lovgivning. Det betyder, at du vil blive vurderet til at have en samlevende, hvis du har økonomiske og praktiske fordele af en anden person, som du i teorien kunne gifte dig lovligt med ifølge dansk lovgivning.

Det er ikke et krav, at du bor sammen med den person, som det vurderes, at du er samlevende med. Det er heller ikke et krav, at I har et romantisk forhold til hinanden. En samlevende kan også være en ven eller veninde, kollega, grandfætter eller grandkusine eller noget helt sjette.

Ifølge dansk lovgivning kan du indgå ægteskab med:

personer, der er minimum 18 år gamle
mænd og kvinder (uanset hvilket køn du selv har)
personer, der er ugifte
personer, du ikke er i tæt familie med. Tæt familie vurderes som forældre, bedsteforældre, søskende m.m.

Ifølge loven vurderes det, at du deler husførelse med en:

du deler lejlighed eller bolig med
du deler ansvaret for praktiske opgaver med, blandt andet madlavning, rengøring, børnepasning m.m.
du har økonomisk fordel af, blandt andet en, du deler udgifter til indkøb, regninger m.m. med.

Kort ridset op behøver du altså ikke at:

være i et romantisk forhold med den, du er samlevende med
dele bolig med den, du er samlevende med
have decideret deleøkonomi med den, du er samlevende med.

Borgerforslag om gensidig forsørgerpligt

I 2020 blev borgerforslaget om at afskaffe reglerne om gensidig forsørgerpligt for pensionister, førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere blevet behandlet ad flere omgange. Forslaget er blevet fremstillet i Folketinget, men den ansvarlige minister på området og den øvrige regering har afvist forslaget.

Det betyder altså, at reglerne om gensidig forsørgerpligt for pensionister og førtidspensionister stadig er gældende.

Det er tæt på 70.000 danskere, der har underskrevet borgerforslaget om afskaffelsen af den gensidige forsørgerpligt. Der skal indsamles minimum 50.000 underskrifter inden for 180 dage, for at et borgerforslag rejses i Folketinget.

Gensidig forsørgerpligt på kontanthjælp

Kommunen udregner, hvor høj en sats du er berettiget til at modtage i kontanthjælp, hvis du er gift med en partner, der har en fast indkomst. Hvis det vurderes, at din partners indkomst ikke er tilstrækkelig høj, til at I og jeres familie kan leve af den, vil du modtage kontanthjælp. Du vil dog med stor sandsynlighed ikke blive tilbudt den fulde sats, medmindre din ægtefælles indkomst er meget lav.

Er du på kontanthjælp, er gensidig forsørgerpligt ikke gældende for dig, hvis du er ugift. Heller ikke selvom du har en samlevende.

Regler om gensidig forsørgerpligt for gifte

Hvis du er gift, er du underlagt reglerne om gensidig forsørgerpligt, uanset om du eller din partner modtager uddannelseshjælp, kontanthjælp, førtidspension eller pension. Den part i ægteskabet, der har en fast indkomst, er forpligtet til at forsørge den anden part.

Hvis du er gift, men ikke bor sammen med din ægtefælle og ikke har økonomisk eller praktisk fordel af vedkommende, kan kommunen vurdere dig som værende praktisk enlig. Det betyder, at din livssituation er sammenlignelig med en enlig person, og derfor vil reglerne om gensidig forsørgerpligt ikke gælde for dig. Det er op til den enkelte kommune at vurdere, om du kan vurderes som enlig.

Hvis du vurderes som enlig, selvom du er gift, og reglerne om forsørgerpligt derfor ikke er gældende for dig, vil din økonomiske støtte i form af uddannelseshjælp, kontanthjælp, pension eller førtidspension ikke beskæres eller nedsættes. Du vil dermed modtage støtte på lige vilkår med ugifte og personer uden samlevende, der modtager samme støtte som dig selv.

Gensidig forsørgerpligt – satser

Når det kommer til gensidig forsørgerpligt, vil beregningen af, hvor meget du kan få udbetalt i støtte, være bestemt af, hvor meget din ægtefælle eller samlever tjener.

Satserne kan derfor ikke klarlægges på forhånd, men er op til en individuel vurdering af jeres samlede økonomiske forhold.

Du kan ikke få kontanthjælp eller uddannelseshjælp, hvis du eller din ægtefælle har en formue. Kommunen medregner ikke personlige formuer under 10.000 af betydning. Det betyder, at I hver især kan have en opsparing på 10.000 eller mindre, uden det har betydning for, om du kan få kontanthjælp eller uddannelseshjælp.

Gensidig forsørgerpligt: Hvor meget må man tjene?

Kontanthjælp

Hvis din ægtefælle har en fast indkomst, vil din kontanthjælp blive modregnet krone til krone, hvis din ægtefælle tjener mere end et vist beløb. Det betyder altså, at hvis din ægtefælle tjener 1.000 kroner mere end det, vedkommende må, så vil din kontanthjælp blive trukket 1.000 kroner.

Der indgår et fradrag på 15,23 kroner pr. arbejdstime i din ægtefælles løn, før din kontanthjælp reduceres. Det betyder, at din ægtefælle må tjene et beløb svarende til din kontanthjælp (ca. 10.500 kroner) + plus 15,23 kroner pr. arbejdstime om måneden, før din kontanthjælp beskæres. Hvis din partner på en fuldtidsstilling (160,33 timer) tjener mere end 12.937 kroner, vil der altså blive beskåret i din kontanthjælp.

Hvis din ægtefælle tjener mere end 23.437 kroner om måneden, vil du som kontanthjælpsmodtager ikke få udbetalt nogen kontanthjælp. Så vurderes det nemlig, at I kan klare jer for den indtægt, din ægtefælle har.

Hvis I sætter jer ned og undersøger din partners indtægt, kan I derfor regne jer nogenlunde frem til, hvad du vil kunne få udbetalt i kontanthjælp, alt efter om din ægtefælle får mindsteløn, en middel indkomst eller har en meget høj indtægt.

Førtidspension

Hvis din partner tjener for meget, vil din førtidspension blive beskåret med 30 kroner for hver 100 kroner, jeres samlede indkomst er højere end 120.900 kroner. Din ægtefælle eller samlevers indtægt kan maksimalt påvirke din førtidspension med 266.200 kroner årligt.

Hvis du er førtidspensionist, og din partner har fast indkomst, har de første 259.560 kroner, din partner tjener, ikke nogen indflydelse på din førtidspension. Herefter vil I sammenlagt kunne have indkomster af en samlet størrelse på 129.900 kroner årligt, før det påvirker din pension.