Mindsteløn i Danmark – sådan er reglerne for de danske lønninger

I dette indlæg kigger vi nærmere på mindsteløn i Danmark. Vi stiller skarpt på diverse regler og overenskomster, så du kan blive meget klogere på, hvad mindstelønnen er i forskellige brancher og for forskellige aldersgrupper.

Derudover forklarer vi forskellen på ”mindsteløn” og ”minimumsløn”, som er to begreber, der ligger tæt op ad hinanden, men alligevel ikke helt dækker over det samme.

Er der mindsteløn i Danmark?

Nej. Modsat mange andre lande er der ikke nogen lovbestemt mindsteløn i Danmark. Derimod forhandler arbejdsmarkedets parter minimumslønnen i forskellige brancher, og er en arbejdsplads omfattet af en overenskomst, er der således en minimumsløn. Begrebet ”minimumsløn” dækker altså over den løn, der er fastsat af arbejdsmarkedets parter, imens ”mindsteløn” er en lønsats fastsat af staten.

I rigtig mange lande har man valgt at lave en lovmæssig mindsteløn. Det gælder eksempelvis i USA, hvor man ofte taler om ”minimum wage”. Ved at have en lov omkring mindsteløn sikrer man, at ingen arbejder for mindre, end hvad staten finder rimeligt. Desværre gælder det i et land som netop USA, at det kan være utroligt svært, hvis ikke umuligt, at opretholde en acceptabel levestandard på mindstelønnen. Derfor er mange, der arbejder på mindstelønnen, nødsaget til at have flere jobs.

I USA er man som for eksempel tjener desuden meget afhængig af sine drikkepenge. Drikkepengene er her ikke blot en ekstra gode, men derimod et nødvendigt tilskud til lønnen. Heldigvis er det tæt på obligatorisk at give drikkepenge, hvis man er ude at spise i USA, og de fleste tjenere vil derfor også få en rimelig mængde drikkepenge. Alligevel kan det være stressende, at ens indkomst står og falder med nogle penge, man reelt ikke er 100 % sikker på at få.

I Danmark er det mindre udbredt at give drikkepenge. Det er i hvert fald langt fra obligatorisk. Til gengæld er der inden for blandt andet restaurationsbranchen forhandlet en minimumsløn, som sikrer, at alle tjenere – på restaurationer med overenskomst, vel at mærke – får den samme rimelige løn.

Hvad afhænger minimumslønnen af?

Minimumslønnen afhænger blandt andet af konkurrencen i den specifikke branche. Desuden spiller det en afgørende rolle, om der er tale om arbejde i det offentlige eller private. Inden for de forskellige brancher er der derudover forskellige satser for minimumslønnen afhængigt af, hvilken uddannelse du har, og hvor gammel du er.

For at du kan nyde godt af aftalen om minimumsløn, kræver det, at du finder en arbejdsplads, der er omfattet af en overenskomst. Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening er 83 % af hele det danske arbejdsmarked omfattet af overenskomster. Alle inden for det offentlige har en overenskomst, og cirka tre ud af fire i det private er overenskomstdækkede. I Danmark har vi altså en meget høj overenskomstdækning, hvilket netop har været én af grundene til, at man ikke har fundet det relevant at indføre en lovpligtig mindsteløn.

Bliver du ansat på en arbejdsplads, der ikke er omfattet af en overenskomst, er det op til dig selv at forhandle din løn. I alle tilfælde – overenskomst eller ej – skal du huske, at minimumslønnen netop er en minimumsløn. Du kan altså sagtens forhandle dig til en højere løn, selvom der er fastsat en minimumsløn i din branche.

Hvad er mindsteløn i Danmark i forskellige brancher?

Begreberne ”mindsteløn” og ”minimumsløn” blandes ofte sammen. Som vi allerede har været inde på, er der imidlertid den væsentlige forskel på de to, at ”mindsteløn” er en lønsats, der er lovmæssigt fastsat, imens ”minimumsløn” er den minimumslønsats, der er forhandlet imellem arbejdsmarkedets parter.

Som nævnt afhænger minimumslønnen blandt andet af, hvilken branche der er tale om. Nedenfor kigger vi nærmere på minimumslønnen i en række brancher. Vær opmærksom på, at der kan være forskel på, om minimumslønnen er fastsat pr. time eller pr. måned.

NB: Alle tal i dette indlæg er de gældende satser fra juli 2020.
Er du ansat inden for kontor eller handel, kan du være ansat som funktionær. Det betyder, at der gælder nogle særlige regler for din ansættelse. Dem kan du alle sammen finde i Funktionærloven.

Som du kan se, er der i de fleste brancher en væsentligt højere mindsteløn som faglært end som ufaglært. Der er forskel på, hvor meget mere du kan forvente at tjene som faglært i forskellige brancher, men som regel vil det rent lønmæssigt være en klar fordel at være faglært.

Den lavere mindsteløn som ufaglært hænger naturligvis sammen med, at man som ufaglært ikke (nødvendigvis) har de samme kompetencer og den samme viden, som en faglært har. Derfor kan en faglært typisk varetage flere og andre arbejdsopgaver, end en ufaglært kan.