Mindsteløn i Danmark – sådan er reglerne for de danske lønninger

Mindsteløn i Danmark – sådan er reglerne for de danske lønninger

I dette indlæg kigger vi nærmere på mindsteløn i Danmark. Vi stiller skarpt på diverse regler og overenskomster, så du kan blive meget klogere på, hvad mindstelønnen er i forskellige brancher og for forskellige aldersgrupper.

Derudover forklarer vi forskellen på ”mindsteløn” og ”minimumsløn”, som er to begreber, der ligger tæt op ad hinanden, men alligevel ikke helt dækker over det samme.

Er der mindsteløn i Danmark?

Nej. Modsat mange andre lande er der ikke nogen lovbestemt mindsteløn i Danmark. Derimod forhandler arbejdsmarkedets parter minimumslønnen i forskellige brancher, og er en arbejdsplads omfattet af en overenskomst, er der således en minimumsløn. Begrebet ”minimumsløn” dækker altså over den løn, der er fastsat af arbejdsmarkedets parter, imens ”mindsteløn” er en lønsats fastsat af staten.

I rigtig mange lande har man valgt at lave en lovmæssig mindsteløn. Det gælder eksempelvis i USA, hvor man ofte taler om ”minimum wage”. Ved at have en lov omkring mindsteløn sikrer man, at ingen arbejder for mindre, end hvad staten finder rimeligt. Desværre gælder det i et land som netop USA, at det kan være utroligt svært, hvis ikke umuligt, at opretholde en acceptabel levestandard på mindstelønnen. Derfor er mange, der arbejder på mindstelønnen, nødsaget til at have flere jobs.

I USA er man som for eksempel tjener desuden meget afhængig af sine drikkepenge. Drikkepengene er her ikke blot en ekstra gode, men derimod et nødvendigt tilskud til lønnen. Heldigvis er det tæt på obligatorisk at give drikkepenge, hvis man er ude at spise i USA, og de fleste tjenere vil derfor også få en rimelig mængde drikkepenge. Alligevel kan det være stressende, at ens indkomst står og falder med nogle penge, man reelt ikke er 100 % sikker på at få.

I Danmark er det mindre udbredt at give drikkepenge. Det er i hvert fald langt fra obligatorisk. Til gengæld er der inden for blandt andet restaurationsbranchen forhandlet en minimumsløn, som sikrer, at alle tjenere – på restaurationer med overenskomst, vel at mærke – får den samme rimelige løn.

Hvad afhænger minimumslønnen af?

Minimumslønnen afhænger blandt andet af konkurrencen i den specifikke branche. Desuden spiller det en afgørende rolle, om der er tale om arbejde i det offentlige eller private. Inden for de forskellige brancher er der derudover forskellige satser for minimumslønnen afhængigt af, hvilken uddannelse du har, og hvor gammel du er.

For at du kan nyde godt af aftalen om minimumsløn, kræver det, at du finder en arbejdsplads, der er omfattet af en overenskomst. Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening er 83 % af hele det danske arbejdsmarked omfattet af overenskomster. Alle inden for det offentlige har en overenskomst, og cirka tre ud af fire i det private er overenskomstdækkede. I Danmark har vi altså en meget høj overenskomstdækning, hvilket netop har været én af grundene til, at man ikke har fundet det relevant at indføre en lovpligtig mindsteløn.

Bliver du ansat på en arbejdsplads, der ikke er omfattet af en overenskomst, er det op til dig selv at forhandle din løn. I alle tilfælde – overenskomst eller ej – skal du huske, at minimumslønnen netop er en minimumsløn. Du kan altså sagtens forhandle dig til en højere løn, selvom der er fastsat en minimumsløn i din branche.

Hvad er mindsteløn i Danmark i forskellige brancher?

Begreberne ”mindsteløn” og ”minimumsløn” blandes ofte sammen. Som vi allerede har været inde på, er der imidlertid den væsentlige forskel på de to, at ”mindsteløn” er en lønsats, der er lovmæssigt fastsat, imens ”minimumsløn” er den minimumslønsats, der er forhandlet imellem arbejdsmarkedets parter.

Som nævnt afhænger minimumslønnen blandt andet af, hvilken branche der er tale om. Nedenfor kigger vi nærmere på minimumslønnen i en række brancher. Vær opmærksom på, at der kan være forskel på, om minimumslønnen er fastsat pr. time eller pr. måned.

NB: Alle tal i dette indlæg er de gældende satser fra juli 2020.

Branche

”Mindsteløn” ufaglært

”Mindsteløn” faglært

Kontor

18.968,00 kr. pr. måned

21.189,75 kr. pr. måned

Frisør

123,00 kr. pr. time

143,00 kr. pr. time

Handel

19.055,50 kr. pr. måned

20.949,25 kr. pr. måned

Hotel og restauration

125,00 kr. pr. time

147,50 kr. pr. time (ved mere end tre års uddannelse)

Landbrug

124,50 kr. pr. time

134,00 kr. pr. time

Bygge og anlæg

124,75 kr. pr. time

133,25 kr. pr. time

 

Er du ansat inden for kontor eller handel, kan du være ansat som funktionær. Det betyder, at der gælder nogle særlige regler for din ansættelse. Dem kan du alle sammen finde i Funktionærloven.

Som du kan se, er der i de fleste brancher en væsentligt højere mindsteløn som faglært end som ufaglært. Der er forskel på, hvor meget mere du kan forvente at tjene som faglært i forskellige brancher, men som regel vil det rent lønmæssigt være en klar fordel at være faglært.

Den lavere mindsteløn som ufaglært hænger naturligvis sammen med, at man som ufaglært ikke (nødvendigvis) har de samme kompetencer og den samme viden, som en faglært har. Derfor kan en faglært typisk varetage flere og andre arbejdsopgaver, end en ufaglært kan.

Mindsteløn under 18 år

Mindstelønnen – eller minimumslønnen, som det egentlig er – angivet i tabellen ovenfor gælder for voksne over 18 år. Er du under 18 år, er der andre satser for minimumslønnen.

Som udgangspunkt skal man være over 13 år gammel for at måtte blive ansat på det danske arbejdsmarked. I visse tilfælde kan man få lov til at arbejde før 13-års-alderen, men så kræver det en særlig tilladelse fra politiet. Det gælder for eksempel i forbindelse med modelarbejde eller optrædener i teaterforestillinger.

Er du mellem 13 og 15 år, er der restriktioner for, hvad du må arbejde med. For eksempel må du ikke være ansvarlig for et kasseapparat, hvis du er under 15 år gammel.

Hvis du har et fritidsjob, imens du er mellem 15 og 18 år gammel, kan du have ret til en fast minimumsløn – hvis altså du er ansat et sted, der har en overenskomst. Er der ikke en overenskomst, skal du selv forhandle din løn.

Nedenfor kan du se minimumslønnen for forskellige aldersgrupper i forskellige brancher. Her får du vist mindsteløn som timeløn.

Branche

Løn som 17-årig

Løn som 16-årig

Løn som 15-årig

Kontor

78,25 kr. pr. time

68,00 kr. pr. time

51,25 kr. pr. time

Frisør

76,75 kr. pr. time

58,75 kr. pr. time

47,25 kr. pr. time

Handel

78,50 kr. pr. time

67,50 kr. pr. time

51,50 kr. pr. time

Hotel og restauration

77,00 kr. pr. time

59,00 kr. pr. time

47,50 kr. pr. time

Bygge og anlæg

76,25 kr. pr. time

58,50 kr. pr. time

47,00 kr. pr. time

 

Din mindsteløn som 15-årig er, som du kan se, væsentligt lavere, end hvis du er blot et eller to år ældre. Det største spring i lønningerne ses imidlertid stadig, når man sammenligner mindsteløn over 18 år og under 18 år. Det er netop grunden til, at man skelner imellem ungarbejdere og medarbejdere over 18 år i for eksempel stillingsopslag. Som arbejdsgiver er det langt billigere at ansætte en ungarbejder end én, der juridisk set er voksen. Er der ikke nogen god grund til, at en medarbejder partout skal være over 18 år, vil mange arbejdsgivere derfor foretrække at ansætte en ungarbejder.

Særlige tillæg til minimumslønnen

Ud over at der er fastsat en minimumsløn i mange forskellige brancher, gælder det også, at der er en række forskellige tillæg, du kan have ret til, hvis din arbejdsplads er omfattet af en overenskomst. Disse tillæg kan du nyde godt af, hvis du arbejder om aftenen eller natten, eller hvis du arbejder på søndage og helligdage.

Tillæggene gør det mere attraktivt at arbejde på tidspunkter, hvor de fleste ellers gerne vil have fri. Som arbejdstager får du altså en særlig ”gulerod” ved at tilbyde din arbejdskraft på for eksempel helligdage, og det gør, at det er nemmere for arbejdsgiverne at få besat alle vagter i løbet af året. Det er altså smart for både arbejdsgiver og arbejdstager, at der er fastlagt tillæg.

Nedenfor kan du se tillæggene for de to brancher ”handel” og ”kontor”. Disse satser gælder, hvis du er over 18 år gammel. Som ungarbejder kan du ligeledes have ret til tillæg. Det kan du læse mere om her.

Kontor  

Tidspunkt

Tillæg i kroner pr. time

Hverdage kl. 17:00-24:00

31,25

Hverdage og lørdage kl. 00:00-07:00

47,50

Lørdage kl. 07:00-14:00

31,25

Lørdage kl. 14:00-24:00

92,50

Søn- og helligdage kl. 00:00-24:00

92,50

 

Handel

Tidspunkt

Tillæg i kroner pr. time

Hverdage kl. 17:00-24:00

28,00

Hverdage og lørdage kl. 00:00-07:00

42,50

Lørdage kl. 07:00-14:00

42,50

Lørdage kl. 14:00-24:00

48,25

Søn- og helligdage kl. 00:00-24:00

48,25

 

Hvad nu, hvis jeg ikke får mindstelønnen?

Er du ansat et sted, der ikke har nogen overenskomst, er der ganske enkelt ikke noget, der hedder ”minimumsløn” eller ”mindsteløn”. I et sådant tilfælde er det i sidste ende arbejdsgiveren, der bestemmer din løn. Du kan naturligvis forsøge at forhandle dig til en bedre løn end den, du får eller bliver tilbudt, men siger arbejdsgiveren nej, er der ikke meget, du kan stille op.

Inden for det offentlige vil du altid være omfattet af en overenskomst, men i det private er der ikke nogen garanti for, at du er overenskomstomfattet. Det vil sige, at du ikke nødvendigvis er sikret den samme løn, som andre i samme branche får.

I praksis følger mange arbejdspladser reglerne for minimumsløn i deres brancher, selvom de ikke er omfattet af en overenskomst. Det er imidlertid ikke altid tilfældet, og særligt i hotel- og restaurationsbranchen er der mange, der arbejder for mindre end den fastsatte minimumsløn. Det ses for eksempel på værtshuse og diskoteker, hvor mange ufaglærte over 18 år ikke får de 125,00 kr. i timen, de ville være berettiget til, hvis arbejdspladsen var omfattet af en overenskomst. Samtidig får de heller ikke glæde af tillæg for at arbejde om aftenen og natten samt i weekenderne, som ansatte på steder med overenskomst får.

Er du ansat et sted, der har en overenskomst, er din arbejdsgiver ganske enkelt forpligtet til at betale dig minimumslønnen samt de relevante tillæg. Løn og tillæg er fastsat af den relevante arbejdsgiverforening og fagforening og forhandles hvert andet eller tredje år.

Får du ikke den mindsteløn, der er fastsat? Så kan du i første omgang påpege dette over for din arbejdsgiver, som skal betale den fastsatte minimumsløn for dit arbejde. Hjælper det ikke at gå til din arbejdsgiver, kan du altid kontakte din fagforening, som kan hjælpe dig videre i sagen.