07.10.2021
Pengepolitik har en kæmpe indflydelse på samfundsøkonomien, og derfor en stor indflydelse på din økonomi. Her i artiklen vil du derfor finde svar på, hvad pengepolitik overhovedet er, hvordan det administrer, hvem der gør det, og hvilken betydning det har for din pengepung. For om du vil det eller ej, har pengepolitikken fra Nationalbanken er enorm betydning for din økonomi, som du gør klogt i at forstå og lære at manøvrere i.
Hvad er pengepolitik
Modsat stort set alle andre politikker på højeste samfundsniveau, om det er sundhed eller uddannelse, er pengepolitikken ikke ført an af politikkerne. Ifølge Europæiske Centralbank kan pengepolitik nemlig beskrives som: beslutninger, der træffes af centralbanker for at påvirke prisen på og mængden af penge i en økonomi. Centralbanken i Danmark er Nationalbanken. Her er Nationalbankens opgave mht. pengepolitik at holde kontrol med renten, ikke fordi den skal se ens ud hele tiden, men fordi ændringer for renten har en betydning for samfundsøkonomien.
Pengepolitikken søger grundlæggende at kontrollere inflationen, at styrke BNP-vækst og at holde konjunkturen i det danske samfund stabil, hvilket alt sammen gøres ved at kontrollere renten. Hvilket nogenlunde kan sammenlignes med din egen økonomi, når du skal se, om den forløber godt eller dårligt og handle efter det. Ændringen af rente sker derfor selvfølgelig ikke i blinde, men efter en ønsket politisk hensigt.
Hvordan pengepolitikken sættes, har dog langt fra udelukkende kontrol over, hvordan økonomien så kommer til at se ud. Den kan f.eks. ikke kontrollere strejker, manglende resurser i industrien, en pandemi, manglende arbejdskræft eller de finanspolitik. Pengepolitikken kan udelukkende administrere over – forsøge at administrere over – pengenes værdi og mængde i samfundet. De forskellige hensigter renten sætter efter forklares nedenfor.
Lempelig og ekspansiv pengepolitik
I 2008 blev finanskrisen det mareridt, som kun meget få økonomer og investorer havde turdet drømme om. Bankerne havde lånt en masse penge ud til køb af boliger, som ikke havde den værdi, som først antaget. Det gjorde hele økonomien usikker og førte til nogle bankers konkurs og for mange en ødelæggelse af deres privat økonomi. I den forbindelse blev der taget en masse initiativer for at igen at styrke økonomien. Et af disse initiativer var en pengepolitik med lav rente.
Den lave rente skulle give bankerne mulighed for fortsat at kunne låne penge ud til forbrugere, virksomheder og organisationer, så økonomien ikke ville gå i stå. Denne form for pengepolitik er ekspansiv og kaldes også lempelig. Nationalbanken forsøgte at give incitament til bankerne til at låne penge ud til en lavere rente, så forbruget ikke stoppede, men i stedet blev ved med at holdes i live. Det havde angiveligt en positiv indflydelse på vores økonomiske situation i. Men hvad kunne Nationalbanken ellers have gjort?
Stram og kontraktiv pengepolitik
Som overskriften har afslører, kunne de have ført en stram pengepolitik. Her holder Nationalbanken renten høj, hvilket ikke giver forbrugerne stor lyst til at gældsætte sig. Hvorfor gældsætte sig, hvis renten er virkelig høj. Du kan læse mere om, hvornår du skal låne penge her. Når der lånes færre penge, vil det have den betydning, at økonomien bremser op. Der vil være færre større investeringer, mindre aktivitet i økonomien og derfor også mindre produktion og formentlig færre arbejdspladser. Hvorfor vil den stramme pengepolitik være en fordel for økonomien?
Når økonomien i en længere periode har fået frit spil, hvis væksten har været høj, arbejdspladser skabt osv., kan det være fornuftigt at sætte bremserne i. Den høje vækst kan have den bagside, at gælden øges, at inflationen stiger, at kronen bliver ukampdygtig på det internationale marked, derfor kan det være klogt at slå bremserne i. Den stramme politik giver incitament til forbrugerne om at spare op. Når renten stiger, giver det bedre mening at lade din penge stå i banken og øge deres mængde.
Grundlæggende er der altså to pengepolitikker en centralbank kan tage i brug:
- Lempelig
- Stram
Men hvilken er så den bedste?
Fordele og ulemper ved stram og lempelig pengepolitik
Hvad for en pengepolitik er så den bedste? Hvilken skal vi stræbe efter at benytte os af i Danmark? Det kedelig svar er, at ingen af disse to kan stå alene. Det er et balancespil. Begge politikker har deres udfordringer. Den lempelige pengepolitik har helt konkret den udfordring, at giver en høj inflation, hvor arbejdsmarkedet forventes eller nødsaget til at også at hæve lønningerne. Hvis ikke det gøres, forværres de ansattes mulighed for at investere og forbruge i deres egen økonomi. Hvis pengene bliver mindre værd og du har den samme mængde, kan du købe færre ting.
I det tilfælde ville den stramme pengepolitik kunne hjælpe. Fordi problemet her omhandler pengene – angiveligt. Det er pengenes værdi, der skal styrkes igen, hvilket opnås ved at slå bremserne i. Når den stramme pengepolitik sørger for, at der lånes færre penge ud, skabes færre penge os, hvorfor pengenes værdi også styrkes. Efter en periode med en stram pengepolitik vil udfordringen så være, at der cirkulerer for få penge i økonomien, at BNP måske ikke er i vækst og færre arbejdspladser.
Pengepolitik i Danmark
Situationen med pengepolitikken i Danmark kan ikke anskues som en stram eller lempelig pengepolitik – National banken fører nemlig hverken eller. Vi har derimod fastsat en pengepolitik, hvor Nationalbanken skal holde kursen på den danske krone op mod kursen på euroen. Det vil ikke sige, at kronen og euroen skal have samme værdi, men sammen værdi i relation til hinanden. Når du tager på ferie i et euroland, er euroen altid den sammen i forhold til kronen.
Et land kan vælge mellem at have:
- En uafhængig pengepolitik
- En fast valutakurs
- En fri bevægelse af international kapital
Danmark har 2 og 3. I økonomisk teori anser man det ikke for muligt at benytte alle tre pengepolitikker på én og samme gang. Danmarks faste valutakurs er fastsat efter euroen. Nationalbanken sørger altid at have en kurs på kronen og inflationsrate, som stemmer overens med kursen til euroen. Der kommer mere om, hvordan Nationalbanken kan holde kursen og inflationen senere.
Finanspolitik og pengepolitik
Nu skal det i stedet handle om skelnen mellem finans- og pengepolitik. Nogle formuleringer og forklaringer kan virke en smule vage, når det gælder pengepolitikken. Dette skyldes i høj grad, at pengepolitikken ikke kan kontrollere økonomien selv. Den kan påvirke mængden og værdien af pengene via renten. Men for at pengepolitikken skal forløbe efter hensigten, skal finanspolitikken stemme overens eller i hvert fald kommunikere sammen, ellers har den fornuftige økonomi lange udsigter.
Finanspolitik er ikke kontrolleret af Nationalbanken, men derimod af Folketinget. Årsagen ligger i, at vi i et demokrati. Her er det borgerne, som bestemmer, hvordan vi ønsker vores politik fastlagt. Her det de offentlige finanser og deres indvirken på samfundets økonomi, som er i finanspolitikkens øjemed. Skal der være højere skatter, lavere skatter? Skal der skabes flere arbejdspladser? Skal vi give incitament til at tage en uddannelse med f.eks. SU? Lignende spørgsmål skal finanspolitikken håndtere. Så du kan adskille dem ved:
Så både er der en hensigt, som er vidt forskellige, men det er ikke den eneste forskel. Den danske pengepolitik er rimelig langsigtet, hvor finanspolitikken kan være både kortsigtet og langsigtet. Tænk f.eks. på hjælpepakkerne, som gives under pandemien. Disse er kortsigtede og kan ikke forløbe evigt. Deres virkning kan dog være langsigtet, da man vedligeholder en masse virksomheder, der ellers skulle lukke deres virksomhed og fyre en masse ansatte. Langsigtet finanspolitik kan være store investeringer eller konkrete tiltag i en region.
En anden vigtig forskel er, at pengepolitikken er en fælles pengepolitik, ikke blot til de rige, de fattige eller den store klump i midten. Pengepolitikken rammer alle ligeligt: Renten er høj eller lav for alle. Finanspolitikken kan ramme bestemte grupper og håndtere mere konkrete udviklinger og investeringer i samfundet. Det kan være investering i en bro, det giver arbejdspladser i industrien og ikke i første omgang for f.eks. pædagogerne. Det kunne også være en fordeling af offentlige udgifter til borgere med lav indkomst – her er det igen ikke ligelig fordelt.
Forskellene på de to politikker kan beskrives således:
- Finanspolitik kan være kortsigtet og langsigtet, kan tilse forskellige grupper og personer i samfundet og dikteres af folketinget og regeringen.
- Pengepolitik er i Danmark med fastkurspolitik langsigtet, tilser aldrig bestemte grupper men hele samfundsøkonomien og dikteres af centralbanken.
FAQ
Hvilken pengepolitik fører Danmark
Vi fører i Danmark en fastkurspolitik. Kursen skal holdes stabil efter Euroen, hvor vi ikke kan styre, om pengepolitikken skal være lempelig eller stram. Inflationsraten skal holdes på ca. 2 procent.
Hvem fører pengepolitik i Danmark
Nationalbanken fører pengepolitik i Danmark. Da deres opgave består i udelukkende at fastholde kursen på kronen til kursen på euroen, vil deres arbejde ofte bestå i at bestemme renter og sælge valuta, så den passer med euroen.
Hvornår benyttes stram pengepolitik
En stram pengepolitik benyttes når det er nødvendigt. Når der er høj inflation og pengenes værdig ikke længere er konkurrencedygtige på det internationale marked, samt gør skade på den nationale økonomi.
Hvordan virker pengepolitik?
Pengepolitik virker ved, at der fastlægges en politik for, hvordan pengene i et samfund skal administreres: hvilken værdi og mængde der gerne skal være. Renten påvirker, hvordan værdien og mængden udspiller sig i samfundet.
Hvordan påvirker finanspolitik og pengepolitik hinanden?
Pengepolitikken har indflydelse ikke kun på renten for forbrugerne, men også for staten. Så statsgældsrenten bliver højere eller lavere, alt efter hvordan pengepolitikken er på det pågældende tidspunkt. Omvendt vil finanspolitikken altid have en indflydelse på og påvirke renten, da finanspolitikken har så enorm en indflydelse på arbejdsmarkedet, skatter, lån og investeringer. Det vil altid påvirke renten, når økonomien i samfundet ændret med en politisk hensigt.
