Bliv klogere på Lønmodtagernes Dyrtidsfond

07.03.2022#Generelt

Lønmodtagernes Dyrtidsfond: Læs alt, hvad du har brug for at vide

Hvis du ikke er helt sikker på, hvad Lønmodtagernes Dyrtidsfond er for en størrelse, skal du ikke være ked af det. Det er nemlig slet ikke sikkert, at du har hørt om den før. Lønmodtagernes Dyrtidsfond blev etableret i 1980 og har siden levet en forholdsvist stille tilværelse. For nylig fik den dog fornyet liv i forbindelse med den nye ferielov. Forvirret? Bare rolig – vi skal nok gennemgå det hele, så du er på det rene med, hvordan fonden er relevant for dig.

I det følgende vil Lønmodtagernes Dyrtidsfond gå under forkortelsen LD.

Hvad er LD?

Det skal vi nok komme tilbage til. Men inden vi når så langt, er der et andet begreb, du skal kende til: Dyrtidsregulering. Fra 1919 og frem til 1980 blev en lønmodtagers løn nemlig ”dyrtidsreguleret”, hvilket vil sige, at den automatisk steg (eller faldt) i takt med prisudviklingen i samfundet. Eller sagt på en anden måde: Den var sikret mod inflation. Helt konkret fungerede det på den måde, at prisstigninger i samfundet af en vis størrelse udløste såkaldte ”dyrtidsportioner”. Det var i bund og grund en slags løntillæg.

Lad os så spole frem til 1970’ernes Danmark: Oliekrisen buldrer, arbejdsløsheden stiger, og inflationen har fart på. Dyrtidsreguleringen medfører, at lønninger overalt i samfundet konstant stiger i samme tempo som inflationen. Og da det er arbejdsgiverne, der betaler for tillæggene, er de nødt til at sætte priserne på deres varer yderligere op. Det bliver en ond spiral, hvor lønninger og inflation påvirker hinanden gensidigt.

Selv om dyrtidsreguleringen er højt værdsat af både lønmodtagere og fagforeninger, er der en voksende erkendelse af, at den ikke er økonomisk hensigtsmæssig. Regeringen begynder derfor at indefryse dyrtidsportionerne, hvis inflationen udløser mere end én dyrtidsportion pr. halvår. I alt indefryser staten i denne periode dyrtidsportioner ad to omgange, i 1977 og i 1979. Og hvor gør staten af alle disse dyrtidsmidler, spørger du måske? Den opretter – rigtigt gættet – Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Pengene bliver i alt sat ind på 2,5 mio. personlige lønmodtagerkonti.

En vigtig krølle på historien er, at de indefrosne dyrtidsmidler fortsat tilhører lønmodtagerne – nu blot i form af pensionsopsparing. Idéen med LD var nemlig, at LD skulle forvalte pengene som investeringskapital, som den enkelte lønmodtager så kunne hæve, når han eller hun forlod arbejdsmarkedet – med renters rente. Med tiden blev dyrtidsreguleringen helt afskaffet. Men Lønmodtagernes Dyrtidsfond bestod. Dybest set som et pensionsselskab for de lønmodtagere, der havde dyrtidsportioner til gode.

LD bliver til LD Fonde

For nylig var LD i vælten igen, denne gang i forbindelse med vedtagelsen af den nye ferielov. Som du måske ved, betød overgangen fra den gamle til den nye ferielov, at mange danskere pludselig havde feriepenge til gode. Man kunne vælge enten at få pengene udbetalt eller at lade dem stå som en ekstra pensionsopsparing. Lade dem stå hvor, spørger du måske? Eller også har du gættet det: De ekstra, opsparede feriemidler skulle nemlig stå hos ingen ringere end Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Du kan se, hvor mange feriemidler du har optjent, på borger.dk.

Med den nye samfundsopgave var navnet Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke længere tidssvarende. LD blev derfor til LD Fonde og har nu ansvaret for to separate fonde: Lønmodtagernes Dyrtidsmidler og Lønmodtagernes Feriemidler. Begge fonde fungerer grundlæggende på samme måde: LD forrenter pengene, og medlemmerne hæver dem, når de opfylder betingelserne for udbetaling.

Hvordan forvalter LD Fonde mine penge?

I bund og grund fungerer din LD-opsparing som enhver anden pensionsordning. Pengene er bundet og kan først udbetales, når du opfylder udbetalingskriterierne. LD Fonde investerer pengene ud fra en risikoprofil, som bestyrelsen står for at fastlægge. LD’s investeringsstrategi kan overordnet set betegnes som ”konservativ” – LD går ikke efter de hurtige gevinster på aktiemarkedet, men efter en sund og relativt sikker vækst.

De to fonde i LD Fonde, Lønmodtagernes Dyrtidsmidler og Lønmodtagernes Feriemidler, er to adskilte, økonomiske enheder med hver deres investeringsstrategi. Dette skyldes, at forudsætningerne i de to fonde er lidt forskellige:

  • Pengene i Lønmodtagernes Dyrtidsmidler bliver løbende udbetalt til medlemmer, der allerede nu opfylder udbetalingskriterierne. Formuen i fonden skal derfor være forholdsvist likvid – det vil sige, at den hurtigt skal kunne udbetales.
  • Pengene i Lønmodtagernes Feriemidler er bundet i betydeligt længere tid og kan derfor i princippet bære en højere risiko. Fonden er dog helt ny, så investeringsstrategien er stadig relativt forsigtig.

Lønmodtagernes Feriemidler er lidt specielt skruet sammen: De virksomheder, hvor lønmodtagerne har optjent deres feriepenge, kan faktisk selv bestemme, om de vil beholde pengene ude i virksomheden, eller om de vil indbetale dem til LD. Feriepengene skal blot indbetales til LD senest, når lønmodtageren skal have dem udbetalt. Vælger virksomheden at beholde pengene, skal den i stedet indbetale årlige renter til LD. Denne struktur er en fordel for Lønmodtagernes Feriemidler, fordi tabsrisikoen er meget lille for de penge, der bliver ude i virksomhederne.

Hvordan kan jeg få udbetalt mine penge?

Som udgangspunkt kan du få udbetalt dine penge, når du fylder 60 år. Det gælder både, hvis du har dyrtidsportioner til gode, og hvis du har feriemidler opsparet hos LD Fonde. Hvis du er 60 år eller derover, er det meget enkelt at få pengene udbetalt via LD’s hjemmeside. Du skal blot have dit NemID klar eller downloade en udbetalingsblanket. Fra du bestiller, går der typisk 14 dage, før pengene står på din konto. Pengene bliver udbetalt som et engangsbeløb.

I nogle tilfælde vil du også kunne få udbetalt din LD-opsparing, før du fylder 60 år. De mest almindelige grunde til tidligere udbetaling er:

  • Du er tilkendt førtidspension.
  • Du er tilkendt pension fra en godkendt pensionsordning.
  • Du er tilkendt erstatning for tab af erhvervsevnen på mindst 50 procent.
  • Du er flyttet fra Danmark.
  • Du er eller har været ramt af livstruende sygdom.

Hvis du vil bestille udbetaling af dine LD-midler og er under 60 år gammel, kan det også ske via LD’s hjemmeside.

Når du fylder 70 år, bliver dine LD-midler automatisk udbetalt til dig, med mindre du aktivt anmoder om, at de skal blive stående. LD kontakter dig i god tid og varsler udbetalingen, så du kan nå at reagere, hvis du ikke ønsker, at udbetalingen skal finde sted endnu. Ved dødsfald udbetales den afdødes LD-midler altid til boet. Dette foregår helt automatisk, da LD Fonde får besked via CPR-registret.

Bemærk, at udbetalingen af LD-midler ingen indflydelse har på din folkepension. Den kan dog påvirke din efterløn, præcis som udbetaling af andre pensionsordninger kan.

Hvorfor vælger nogen at udskyde udbetalingen af deres LD-midler?

Særligt på ét punkt adskiller LD Fonde sig fra andre pensionsopsparinger: Hos LD er der ikke nogen øvre aldersgrænse for udbetalingen. Du bestemmer altså selv, hvor længe du vil lade dine penge blive stående på din LD-konto. Flere medlemmer benytter sig af dette forhold. I gennemsnit udskyder et medlem udbetalingen af sin LD-opsparing 4-5 år.

Som udgangspunkt kan man sige, at det giver bedst mening at vente med at få udbetalt pengene, til du rent faktisk skal bruge dem. Indtil da står de jo bare og vokser stille og roligt – med det forbehold, at der selvfølgelig kan være både positive og negative udsving i afkastet. LD Fonde har lave årsomkostninger, dels takket være stordriftsfordele og dels takket være strukturen i Lønmodtagernes Feriemidler, hvor virksomhederne bærer en stor del af administrationsomkostningerne, hvis de vælger at beholde de opsparede feriepenge.

Skal der betales skat af LD-midlerne?

Når du får udbetalt din LD-opsparing, skal du betale den såkaldte pensionsafkastskat. Helt præcist skal du betale en afgift på ca. 39,5 % til staten. Siden 2015 har det dog været muligt at få en skatterabat på 2,5 %. Alle medlemmer får automatisk tilbudt denne skatterabat, når de fylder 60 år. Hvis du ønsker at tage imod skatterabatten, skal du intet foretage dig – så sørger LD Fonde for at indløse den. Hvis du ikke ønsker at tage imod skatterabatten, skal du aktivt fravælge den. For langt de fleste medlemmer vil det være en økonomisk fordel at tage imod skatterabatten.

Det er muligt at tage imod skatterabatten uden at få sin opsparing udbetalt med det samme. I så fald vil din opsparing dog skifte status fra ”opsparing” til ”aldersopsparing”. Den vigtigste konsekvens af dette er, at du ikke længere vil kunne flytte din LD-opsparing til en livrente eller ratepension – altså til pensionsordninger, hvor pensionen udbetales løbende. Du vil nu kun kunne flytte den til andre pensionsordninger, hvor beløbet udbetales som én samlet sum, ligesom hos LD Fonde.

Du kan læse meget mere om skatterabatten på LD’s hjemmeside.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår kan man få udbetalt Lønmodtagernes Dyrtidsfond?

Som udgangspunkt kan du først få sin LD-pension udbetalt, når du fylder 60 år. Der er dog mulighed for tidligere udbetaling, f.eks. ved kritisk sygdom eller førtidspension. Du kan også vælge at lade din LD-pension stå i længere tid – der er ingen øvre aldersgrænse for udbetalingen.

Hvad er Lønmodtagernes Dyrtidsfond?

Lønmodtagernes Dyrtidsfond er en organisation, der blev etableret i 1980 for at forvalte indefrosne løntillæg – de såkaldte ”dyrtidsportioner” – for 2,5 mio. lønmodtagere. Pengene blev indsat på personlige lønmodtagerkonti og kan udbetales, når det enkelte medlem fylder 60.

Hvad er LD?

I forbindelse med den nye ferielov fik Lønmodtagernes Dyrtidsfond til opgave at forvalte opsparede feriepenge for de danskere, der valgte ikke at få deres feriepenge udbetalt. En ny fond, Lønmodtagernes Feriemidler, blev oprettet til formålet, og hele organisationen skiftede navn til LD Fonde.

Hvornår kan man hæve sin LD-opsparing?

Der gælder samme udbetalingsregler for både Lønmodtagernes Dyrtidsmidler og Lønmodtagernes Feriemidler: Pengene kan som udgangspunkt udbetales, når du bliver 60 år. Der er dog mulighed for tidligere udbetaling i visse tilfælde. Udbetalingen kan altid udskydes.

Hvem har penge i Lønmodtagernes Dyrtidsfond?

Alle lønmodtagere, der var fuldtidsansatte i perioden 1977-1979, har eller har haft penge til at stå på en konto hos Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Dertil er kommet alle de danskere, der fik opsparede feriepenge til gode i forbindelse med den nye ferielov og ikke har fået dem udbetalt endnu.

Har du behov for en økonomisk buffer?

Ansøg om en Ferratum Kredit

 

Du kan også læse vores andre artikler

Sorry, there are errors on the page: