At købe et hus er manges drøm og grundlag for at kunne skabe sig et familieliv og sikre sig en fremtid sammen. Tit er det også en af de mest grænseoverskridende beslutninger man kan tage, da man binder sig til at skulle tilbagebetale huslånet over en meget lang årrække.
Derfor kan det være en rigtig god idé at se på, hvad der skal til for at få råd til et hus, og hvordan man man hurtigst muligt kan spare sammen til udbetalingen på netop din eller jeres drømmebolig.
Krav til boliglån
Siden finanskrisen er det blevet mere vanskeligt at kunne få lov til at optage et boliglån. I dag bliver der nemlig stillet krav til, at du skal have minimum 5% af husets pris sparet op samt kunne betale de omkostninger, der er ved at købe huset.
Derudover kan du låne op til 80% af boligens værdi igennem et realkreditinstitut, og de resterende 15% kan finansieres gennem et lån i banken.
Hvad kigger banken på
Selvom du har opsparet 5% til udbetaling på dit drømmehus, er der også andre faktorer som går ind og påvirker din evne til at kunne få et lån af banken. Dette er din vilje og evne til at tilbagebetale lånet.
Betalingsvilje
Din betalingsvilje afhænger af hvor sund en økonomisk adfærd du har. Har du ofte overtræk på din konto, har du forbrugslån eller er din månedlige indkomst meget svingende, kan dette gå ind og påvirke din betalingsvilje negativt. Derfor er det vigtigt at fokusere på, hvordan du bruger dine penge hver måned, og få et overblik over din samlede økonomi og din adfærd i henhold til denne.
Det er ikke nok at have udvist sund økonomisk adfærd i et par måneder før du ønsker at købe bolig, men adfærden skal kunne spores år tilbage. På denne måde sikrer banken sig at tage så lav en risiko som muligt ved at bevillige et huslån.
Betalingsevne
Betalingsevnen bliver bestemt på baggrund af din økonomiske styrke. Derfor skal banken bruge dine lønsedler samt budget for at kunne danne sig et overblik over din økonomi. Derudover vil de kigge på din formue, gæld og dit månedlige rådighedsbeløb.
Jo større din samlede formue er i henhold til din gæld, jo større sandsynlighed er der også for at banken vil gå med til et boliglån.
Rådighedsbeløbet er det, der har den største betydning for, hvorvidt du får bevilliget et lån eller ej, når det kommer til din betalingsevne. Rådighedsbeløbet er det der er tilbage efter du har trukket skat, faste udgifter og betaling af lån fra din løn.
Der er forskellige krav til hvor meget du skal have i rådighedsbeløb, alt efter hvor mange i bor sammen.
Enlig voksen – 5.500 – 7.000 kr
Samlevende par – 10.000 – 12.000 kr
Første barn – 2.000 – 3.000 kr
Efterfølgende børn – 1.500 – 2.500 kr
Rådighedsbeløbet bliver bedømt individuelt fra lånetager til lånetager. Dette skyldes, at der sagtens kan være et højt rådighedsbeløb til stede, men en usund økonomisk adfærd, der gør, at det ikke er attraktivt for banken at give et lån til vedkommende.
Sæt dig ikke for dyrt
Selvom du har en opsparing af en vis størrelse, og kan købe dig en dyrere bolig, er det ikke nødvendigvis den bedste ide.
Hvis boligen er dyr, vil de månedlige udgifter også stige, og det månedlige rådighedsbeløb vil falde. Herved er der måske ikke altid mulighed for at lave de ting, som man har lyst til. Dette kan gå udover ferieplaner og arrangementer i hverdagen eller betyde, at man ikke har råd til de ting, man står og ønsker sig og drømmer om. Brug i stedet opsparingen på en større del af udbetalingen, og nedbring dine månedlige udgifter på denne måde.
Sådan sparer du op
Hvis du går med drømmen om at få råd til et hus, men finder det lidt uoverskueligt at få skrabet pengene sammen til en udbetaling, er der visse ting du kan gøre for at komme godt på vej.
Der findes to overordnede råd, til at hjælpe dig på vej til at få opfyldt drømmen om et hus;
- Hav en sund økonomisk adfærd: Vær klar over hvad du bruger dine penge på og undgå forbrugsgæld samt overtræk.
- Spar op til at kunne betale 5% i udbetaling og omkostninger ved at købe boligen, da dette er minimumskrav fra banken, for at kunne få lov til at købe bolig.
En anden ting, der kan hjælpe dig på vej er at lægge et budget. Budgettet giver et godt overblik over dine indtægter og udgifter, og skaber hermed et større grundlag for at se hvad der er råd til i henhold til en opsparing.
Et budget opstiller dine indtægter og udgifter, og viser derved hvad dine penge går til hver måned. Start ud med at kig på ting du kan undvære. Bruger du penge på cigaretter eller køber du ofte mad udefra, kan dette være ting der kan skæres fra. Gennemgå dine forsikringer og se om der noget der kan gøres billigere, eller om du eventuelt kan finde et billigere mobilabonnement. Alt dette kan være med til at frigøre penge der kan bruges til en opsparing i stedet.