22.03.2023
Er du i tvivl om, hvor meget din nettoformue egentlig er værd? Og vil du gerne blive klogere på, hvilke faktorer der bestemmer størrelsen på din aktuelle formue? Så er du havnet det helt rigtige sted.
Det kan nemlig være lidt af en jungle at finde hoved og hale i de mange forskellige begreber. I denne artikel vil vi derfor dykke ned i ordet ‘nettoformue’, hvor vi vil forsøge at give dig det helt store overblik over emnet samt forklare dig, hvordan du kan beregne værdien af din egen nettoformue.
Hvilke faktorer består en nettoformue af?
For at være i stand til at beregne værdien af sin nettoformue er det nødvendigt at forstå, hvilke faktorer den udgøres af.
For at sætte ordet i perspektiv kan man først og fremmest tænke på sin nettoformue således: Hvis du vil flytte til et nyt land og derfor sælger alt, hvad du ejer, hvor stort et beløb kan du så tage med dig i din bagage? Med andre ord dækker din formue altså over alle de genstande af værdi samt de besiddelser, som kan omsættes til kontanter eller på anden vis hjælpe dig med at skabe en fremtidig indtægt.
De konkrete faktorer, der udgør en nettoformue, følger i punkterne herunder:
- likvide aktiver
- ikkelikvide aktiver
- gældsforpligtelser.
Likvide aktiver
Når man taler om likvide aktiver, er der tale om tilgængelige midler, som man hurtigt og nemt kan omsætte. Altså de penge, man har til rådighed nu og her. Det bedste og mest klassiske eksempel på likvide aktiver er kontanter samt de penge, som du har stående på din bankkonto.
Ikkelikvide aktiver
Ikkelikvide aktiver er modsat de likvide aktiver bundet op på andre værdier. Det kan komme til udtryk i de midler, som du for eksempel har bundet i fast ejendom, i en bil, i investeringer, i samlerobjekter eller lignende.
En bil er eksempelvis et ikkelikvidt aktiv, eftersom du ikke har pengene fra bilens værdi til rådighed nu og her. Du vil altså være nødt til at sælge bilen for at kunne udnytte værdien af bilen.
For at give lidt flere eksempler på mulige aktiver, som du måske er i besiddelse af, er der herunder listet en række muligheder:
- fast ejendom
- bil
- sommerhus
- aktier
- pension
- obligationer
- opsparing
- ure
- smykker
- kunst
- sølvtøj
- virksomhed.
Gældsforpligtelser
Nu har vi været igennem aktiver, men man må ikke glemme at medregne sin gæld. Over for sine aktiver har man nemlig ofte nogle gældsposter, som både kan være langvarige og kortvarige. Nogle af dem kan endda være direkte forbundet med et par af aktiverne.
For eksempel kan du have optaget et lån i forbindelse med køb af fast ejendom, hvilket vil være en langvarig gældspost, da man ofte afdrager på gælden over mange år.
På den anden side kan man dog også have kortvarige gældsposter, som eksempelvis kan omfatte en ubetalt regning til et telefonabonnement.
Eksempel: Sådan beregner man værdien af sin formue
Vi er nu blevet klogere på, hvilke faktorer der bestemmer størrelsen på din nettoformue. Derfor er det blevet tid til at give et konkret eksempel på, hvordan regnestykket kan komme til at se ud.
Nettoformuen er forskellen mellem dine aktiver og din gæld. Derfor vil regnestykket komme til at se sådan ud:
Aktiver - gældsforpligtelser = nettoformue
Har man for eksempel aktiver til en værdi af to millioner kroner, mens man har en gæld på 1,2 millioner kroner, vil man altså have en nettoformue på 800.000 kroner. Regnestykket vil se således ud:
2.000.000 - 1.200.000 = 800.000
Betaler man af på sin gæld, vil nettoformuen stige. Det samme vil gøre sig gældende, hvis man sparer op, eller hvis et aktiv stiger i værdi.
Har man for eksempel investeret i en feriebolig, kan det øge ens samlede indtægter, hvis man lejer boligen ud. Overstiger lejeindtægten renteudgifterne til lånet, vil det altså have en positiv effekt på din økonomiske situation.
Hvordan ser danskernes formuer ud?
Danmarks Statistik laver ofte opgørelser og statistikker over danskernes formuer. Derfor kan man også få et indblik i, hvordan nettoformuerne blandt den danske befolkning fordeler sig efter alder.
Den seneste opgørelse på emnet fra Danmarks Statistik udkom i slutningen af 2021, og her kan det ses, at den gennemsnitlige formue stiger med alderen og topper hos personer i aldersgruppen 60-64 år. Aldersgruppen har nemlig en gennemsnitlig nettoformue på 3.426.000 kroner. Her er det dog vigtigt at tage højde for, at nogle personer har meget store formuer og derfor bidrager til at hæve gennemsnittet betragteligt.
For at få et bedre billede af det normale formueniveau kan det være mere optimalt at se på medianformuen hos aldersgruppen. I det tilfælde vil medianformuen hos de 60-64-årige i stedet lyde på 2.013.000 kroner.
At danskernes formue typisk stiger med alderen, er da også ganske naturligt. Unge, som for eksempel køber bolig, har ikke haft lang tid til at afdrage på deres boliglån, mens de heller ikke har nået at indbetale meget til deres pensionsdepot. I takt med at man bliver ældre, vil man have afdraget mere på sin gæld og indbetalt mere på sit pensionsdepot. Derfor stiger ens formue.
Opgørelsen viser i den forbindelse, at befolkningens gennemsnitlige formue begynder at falde omkring 70-årsalderen. Her er det blevet tid til at gå på pension, og derfor begynder man at bruge af sit pensionsdepot. Derfor falder ens formue.
I opgørelsen kan man samtidig se, at halvdelen af unge mellem 18-24 år havde en formue på under 47.000 kroner ved udgangen af 2021.
FAQ – typiske spørgsmål vedrørende nettoformue
Herunder følger en række svar på typisk spurgte spørgsmål i relation til emnet om nettoformuen. Vær opmærksom på, at nogle af svarene uddybes i teksten ovenfor, mens de besvares kort og simpelt herunder.
Hvordan beregner jeg værdien af min nettoformue?
Aktiver - gældsforpligtelser = nettoformue. Det er formularen, du skal anvende, når du vil beregne værdien af din nettoformue. Værdien af din nettoformue er nemlig forskellen mellem dine aktiver og din gæld.
Hvilke faktorer påvirker min nettoformue?
Når man skal opgøre størrelsen på sin nettoformue, skal der tages højde for likvide aktiver, ikkelikvide og gældsforpligtelser.
Likvide aktiver dækker over de midler, som du har til rådighed lige nu. Det kan for eksempel være kontanter. Ikkelikvide aktiver kommer til udtryk via midler, som er bundet i andre værdigenstande. Det kan for eksempel være en bolig eller en bil. Gældsforpligtelser dækker over alle de penge, som du skylder væk. Det kan blandt andet være langsigtede boliglån eller en kortsigtet ubetalt regning.
Inden man kan beregne sin samlede nettoformue, skal man derfor lave en opgørelse over sine likvide aktiver, ikkelikvide aktiver og sin gæld.
Hvor stor en formue skal man have for at være blandt de rigeste i Danmark?
I 2020 krævede det en nettoformue på 9,4 millioner kroner at være blandt den rigeste procent i Danmark. Det skriver TV2 i en artikel, hvor de samtidig fortæller, at den rigeste procent i landet sidder på omtrent 14,3 procent af danskernes totale formue. Hertil har en voksen person i Danmark i gennemsnit en formue på 1,4 millioner kroner.
Er Danmark blandt de mest velstående lande i verden?
På OECD’s liste over de 38 mest velstående lande i 2021 indtager Danmark en sjetteplads. Listen er lavet på baggrund af en måling af BNP pr. indbygger. Luxembourg sidder solidt på listens førsteplads, mens Irland følger på andenpladsen og Norge på tredjepladsen. Foran Danmark ligger også Schweiz og USA som henholdsvis nummer fire og fem.
Et nærmere kig på listen viser, at Luxembourg har en BNP pr. indbygger, der er mere end dobbelt så stor som Danmarks. Helt konkret viser tallene, at den relative forskel mellem Luxembourgs og Danmarks BNP pr. indbygger lyder på hele 107 procent.
Holland ligger på syvendepladsen og er to procent bag Danmark. På ottendepladsen finder man Australien, som er fem procent mindre velstående end Danmark. Vores naboer fra Sverige er syv procent mindre velstående, mens Belgien er ni procent bag Danmark og runder listens top-10 af.
Hvornår stiger min nettoformue?
Din nettoformue kan stige på flere måder. For det første vil den stige, når du afdrager på din gæld. Dermed vil dine gældsforpligtelser blive mindre, hvilket betyder, at din formue stiger. Derudover kan du også øge din formue ved at spare op. Her vil du ganske enkelt forøge værdien af dine likvide aktiver. En tredje måde, nettoformuen kan stige på, er via investeringer. Investerer du for eksempel i aktier, kan det resultere i en potentiel stigning.
Vil du gerne læse flere blogindlæg som dette? Så kan du med fordel dykke ned i vores blogunivers, hvor du kan blive klogere på alverdens emner om økonomi. I dette blogindlæg fandt vi blandt andet ud af, at danskerens gennemsnitlige nettoformue topper ved pensionsalderen. Vil du lære endnu mere om pension, vil vi anbefale dig at klikke her.
Har du behov for en økonomisk buffer?
Du kan også læse vores andre artikler
