13.09.2023
Sparegrise og børnekontoer: Alt, du skal vide om børneopsparinger
Alle forældre ønsker at give deres børn den bedste start på livet, og en af de måder, som er nemmest at gøre det på, er ved at give dine børn de bedste muligheder for at få et godt og stabilt økonomisk liv, når de bliver voksne.
Det er nemt at oprette en børnekonto og en børneopsparing, som børnene kan få, når de når voksenalderen. En børneopsparing kan bruges til mange ting, fx indskud til en lejlighed eller bil, husleje, rejser eller møbler. Derudover kan en børnekonto give børn et godt forhold til penge, så de får en solid forståelse for budgetter og privatøkonomi.
Der er dog mange ting at tage højde for og tænke over, når man skal oprette en børneopsparing. Det gælder fx, hvor meget man må sætte ind på en børneopsparing, og hvem der egentlig kan oprette en børneopsparing. Det får du svar på her.
Børnekonto og børneopsparing
Der går selvfølgelig et godt stykke tid, før dit barn er klar til at overtage og administrere en børnekonto og børneopsparing. I mellemtiden er det derfor en god idé at lære dit barn om opsparing og gæld. På den måde sikrer du, at dit barn får de bedste forudsætninger for at få en sund økonomi.
En børneopsparing kan være med til at sikre dine børn og børnebørns fremtid, så de får en god uddannelse, en god og tryg bolig eller en fantastisk rejse med mulighed for selvudvikling, fx et sabbatår. Det giver økonomisk råderum.
På en børneopsparing indsætter du et månedligt beløb, som investeres af banken, så pengene langsomt stiger i værdi og er mere værd, når barnet får opsparingen.
En børnekonto er i modsætning til en opsparing en konto for de mindste. Her kan børnene indsætte deres lommepenge og dermed spare op til det legetøj, de ønsker sig allermest. På den måde får børnene en god forståelse for penge i en meget tidlig alder, hvilket hjælper dem gevaldigt, når de skal stå på egne ben.
Penge og gæld kan være svært at forstå, fordi penge i dag er digitale. Derfor er det vigtigt, at du som forælder har fokus på penge, så snart du kan snakke med dit barn om emnet. Her spiller en børnekonto en vigtig rolle. Det handler nemlig om finansiel selvkontrol, så dine børn ikke havner i en jungle af gæld og kviklån, fordi de ikke ved noget om penge.
En børnekonto fungerer egentlig ligesom en sparegris. Pengene sættes ind på kontoen, indtil de er klar til at blive hævet. En børnekonto kan med tiden opgraderes til en ungdomskonto og til sidst en voksenkonto.
De små detaljer
Når du opretter en børneopsparing, er der selvfølgelig nogle regler, der skal følges. Har du oprettet en børneopsparing, er du den ansvarlige og har derfor adgang til alle kontoudtog og investeringsmuligheder. Derudover er der på de fleste børneopsparinger en bindingsperiode på omkring 7 år, som kan forlænges. Der er desuden kommet nye regler for børneopsparinger. Tidligere var det nemlig kun lovligt at indsætte 3.000 kr. årligt på barnets børneopsparing, og i alt måtte du maks. indsætte 36.000 kr. i hele opsparingsperioden. Det har ændret sig, og faktisk er tallene i dag fordoblet. Det betyder, at du må indsætte op til 6.000 kr. årligt, og du må i alt indsætte 72.000 kr. på børneopsparingen.
Du har måske også tænkt over, hvem der kan oprette en børneopsparing, eller hvilke andre regler der er for børneopsparinger. Opsparingen skal oprettes, inden barnet fylder 14 år, og udbetalingstidspunktet bestemmes af forældrene. Oftest er det, når barnet fylder 18 eller 21, men pengene kan udbetales fra 14-års alderen.
En børneopsparing er meget fleksibel og kan derfor oprettes af både forældre, bedsteforældre og endda oldeforældre. Hvert barn kan dog kun have én børneopsparing. Der gælder desuden, at pengene ikke kan hæves, før bindingsperioden er slut.
Ønsker du at indsætte flere penge på dit barns børneopsparing end de 6.000 pr. år eller 72.000 kr. i alt, så kan du oprette en såkaldt gaveopsparing, hvor pengene indefryses til bestemte formål.
Investér børneopsparingen
En smart måde at sikre dine børns opsparing på og sikre, at den vokser, indtil den hæves, er ved at investere den. At investere skræmmer nogle, men det er egentlig ret simpelt. Der findes selvfølgelig et hav af investeringsmuligheder, men der er hjælp at hente på nettet, fx i vores guide til investeringer.
En børneopsparing kan ligesom alle andre opsparinger investeres igennem banken, så pengene vokser. En investering kan nemlig give store afkast, hvis du eller din bank sætter sig godt ind i de muligheder for investering, der findes på markedet.
Afkast på børneopsparinger er desuden skattefrie, hvilket giver dit barn de bedste forudsætninger for at få den bedste start på voksenlivet. Renten på børneopsparinger er ret lav, og man får derfor ikke meget ud af at have pengene stående på en konto. Inflation kan også have negative konsekvenser, hvis børneopsparingen ikke investeres.
Der er forskellige måder at investere dit barns børneopsparing på, og de går ofte igen på tværs af banker. Du kan selvfølgelig selv gøre arbejdet og stå for investeringerne, men det kræver, at du sætter dig godt ind i markedet. Derudover kan du benytte dig af digitale investeringsrådgivere eller bankens rådgivere, der investerer pengene ud fra din risikovillighed og din tidshorisont. Jo hurtigere du opretter en opsparing, og jo længere du lader pengene stå, desto mere vil der også være at investere.
Lave renter og inflation påvirker dit barns børneopsparing
Der er i Danmark meget lave renter på børneopsparinger, og samtidig kan du ikke undgå en vis inflation over de år, som børneopsparing strækker sig over. Det betyder, at de bedste muligheder for at vækste er via investeringer.
Inflation er det fænomen, der gør, at priserne stiger, så dine penge i princippet bliver mindre værd i fremtiden. Det påvirker især opsparinger, der står meget længe, som det fx er tilfældet med børneopsparinger.
Investeringer i værdipapirer er derfor en meget god idé for at sikre, at børneopsparingen beholder sin værdi i de 18 eller 21 år, som opsparingen får lov til at stå.
FAQ – ofte stillede spørgsmål
Hvordan indbetaler jeg til en børneopsparing?
- For at give dine børn den bedste start på livet er du nødt til at tænke strategisk, når du indsætter penge på en børneopsparing. Det er nemlig ikke ligegyldigt, om du indsætter mange penge hurtigt eller indbetaler de 72.000 kr. over en lang periode. Det gælder især, hvis pengene investeres. Indbetaler du fx til en børneopsparing over 20 år i stedet for over kun 12 år, vil der være mere tid til at få opsparingen til at vokse på grund af renter og investeringer. Det samme gælder, hvis du tænker dig om og indsætter det maksimale beløb på 6.000 kr. pr. år. Det er måske ikke den store forskel på, om du vælger at sætte 5.000 eller 6.000 kr. ind hvert år i 12 eller 20 år, men i sidste ende kan det faktisk munde ud i flere tusinde kroner, som dit barn kunne have fået gavn af.
Hvem kan oprette en børneopsparing?
- Der kan kun oprettes én børneopsparing pr. barn, men til gengæld kan både forældre, bedsteforældre og oldeforældre oprette en børneopsparing. Det giver en stor fleksibilitet. Skulle det ikke være nok med én opsparing, kan du også oprettes en gaveopsparing, hvor pengene fx er øremærket til noget bestemt.
Hvordan kan en børnekonto hjælpe mit barn med at forstå penge?
- En børnekonto kan bruges til at lære dit barn at forstå konceptet penge. Det er især vigtigt i en tid, hvor betalinger i højere grad foregår digitalt, så du reelt set aldrig behøver at gå rundt med kontanter. Det kan være svært, især for et barn, at holde overblikket og forstå udvekslingen af penge, når de ikke har kontanterne i hånden og bytter dem for varer og services. En børnekonto fungerer ligesom en sparegris, som børnene kan hæve fra, men ikke hæve over på. Bruger børnene alle pengene, må de altså vente til næste måned med at købe, hvad de ønsker sig, og dermed får børnene forståelse for økonomi.
Som denne guide påpeger, er det altså vigtigt ikke at låne børnene penge, når deres lommepenge ikke slår til. Det kan give dem et forkert billede af penge, som kan resultere i uoverskuelig gæld, når de bliver voksne.
Har du behov for en økonomisk buffer?
Du kan også læse vores andre artikler
