Alt, hvad du skal vide om afskrivning

I dette indlæg kan du blive klogere på, hvad der menes med begrebet afskrivning. Det er nemlig et teknisk udtryk, der er værd at kende til, når din virksomheds regnskab skal kunne præsenteres årligt og repræsentere virksomhedens reelle værdi så præcist som muligt.

Kort sagt er en afskrivning et udtryk, der bestemmer nedsættelsen af et aktivs værdi hen over aktivets levetid eller brugstid. Det betyder, at den værdi, som et aktiv måtte have ved erhvervelsen, ikke er den værdi, der bliver bogført i virksomhedens regnskab – ikke på én gang i hvert fald. I stedet bliver aktivets værdi spredt ud over længere tid, hvilket kan have forskellige fordele og betydninger.

Læs med videre i vores indlæg, hvor vi gennemgår alle de vigtigste aspekter af begrebet og giver dig eksempler på, hvordan en afskrivning skal forstås i praksis.

Hvad er afskrivning?

Afskrivning kan muligvis lyde som en kompliceret affære, men i princippet er det relativt enkelt, når først man forstår det. Lad os sige, at du som virksomhed køber en industrimaskine til 50.000 kr. 50.000 kr. vil være den indledende værdi på maskinen, men efterhånden som den bliver brugt, og teknologien overhaler eksempelvis softwaren samt eventuelle andre faktorer, vil den reelle værdi falde fra den oprindelige købspris.

Her er det, at afskrivning bliver relevant, for det er nemlig et udtryk for, at du ikke bogfører hele maskinens værdi på én gang eller over kun en enkelt regnskabsperiode. I stedet deler du maskinens værdi op over de år (eller regnskabsperioder), hvor den er et aktiv for virksomheden.

Vurderer du således, at maskinen kan holde til at bidrage til virksomhedens økonomiske formåen i 10 år, deler du den oprindelige værdi med levetiden og får et resultat, der hedder 5.000 kr. om året. Det er i grove træk, hvad afskrivning indebærer, men læg mærke til, at aktivet skal have en levetid på minimum to regnskabsår. Hvis dette er tilfældet, kan du begynde at afskrive det i din bogføring.

Et aktiv med en levetid på mere end ét (regnskabs)år kaldes for anlægsaktiv, mens et aktiv uden værdi efter et år bliver kaldt for omsætningsaktiv. Værditab handler her ikke om, at et aktiv ikke kan bruges længere, men at det ikke længere har værdi for virksomheden. Det kunne for eksempel være ved et salg inden for det første år, hvor aktivet i sagens natur ikke længere kan generere et økonomisk fundament.

Med lad os dykke lidt mere ned i, hvad et anlægsaktiv består af.

Hvad er et anlægsaktiv?

Som nævnt er et anlægsaktiv de værdier, der kan være med til at skabe vækst eller økonomisk stabilitet i en virksomhed. Brugs- eller levetiden strækker sig over minimum to regnskabsår og kan inddeles i følgende underkategorier:

• De materielle: Materielle anlægsaktiver kan bestå af en række forskellige ting, der får virksomheden til at fungere. Det kunne for eksempel være kontormøbler, firmabiler eller produktionsmaskiner.
• De immaterielle: Her er der tale om investeringer i ikke-fysiske ting som for eksempel patenter eller licenser.
• De finansielle: Anlægsaktiver af finansiel karakter er investeringer i eksempelvis obligationer, aktier eller andre værdipapirer. Det kunne også være renter som følge af udlån.

Vær opmærksom på, at der findes en bagatelgrænse for, hvor lav en værdi et aktiv må have, før du kan lave en afskrivning på det over længere tid. Har aktivet således en værdi på mindre end 32.000 kr. (indkomståret 2023), skal afskrivningen foregå i indeværende regnskabsår. Dette kaldes småaktiver eller småanskaffelser.

Lov- og skattemæssige perspektiver

Det er ikke helt lige meget, om et aktiv bliver afskrevet eller ej. Afskrivning er nemlig til for, at værdien af aktivet også afspejler den værdi, der er i virksomheden. For eksempel ville anskaffelsen af en produktionsmaskine til 50.000 kr. ikke have samme værdi ved købstidspunktet som efter et års anvendelse og slitage. Ifølge afskrivningsloven er det netop, hvad afskrivning forsøger at korrigere for, så produktionsmaskinens reelle værdi altid er den, der bliver oplyst i et regnskab.

Til gengæld er det muligt at få fradrag som virksomhed, når et aktiv bliver afskrevet. Fradraget bliver trukket fra afskrivningen i ethvert givet afskrivningsår, så fradraget også afspejler regnskabet og den økonomiske gevinst, som staten opnår, når virksomheden genererer penge ved hjælp af aktivet.

Vær her opmærksom på, at der også forefindes krav til, over hvor lang tid et aktivs afskrivning kan foregå. Der er for eksempel forskel på brugstiden/levetiden for en bygning og softwareteknologi. Derudover skal aktivet være i forbrug i forbindelse med virksomhedens drift. Bruger du eksempelvis firmabilen til privat brug, er det kun den erhvervsmæssige brug, der er fradragsberettiget.

Aktivet skal desuden have en begrænset økonomisk levetid, hvilket betyder, at du ikke kan afskrive (og derfor heller ikke fradrage) en investering i eksempelvis guld, som formodes ikke at falde i værdi.