Efterløn | Alt du skal vide om efterløn

Efterløn | Alt du skal vide om efterløn

Overvejer du at forlade arbejdsmarkedet, før du har nået pensionsalderen? I så fald kan der være mulighed for, at du kan gå på efterløn. Det er en ordning, som staten tilbyder, hvor du selv over tid har været med til at indbetale til ordningen.

Men hvad er efterløn egentlig, hvornår kan man benytte sig af ordningen, og hvor meget får man egentlig udbetalt? Det kigger vi nærmere på her på siden. Vi guider dig igennem alt det, du skal vide om efterløn.

Hvad er efterløn?

Efterløn er en ordning, hvor du får lov til at forlade arbejdsmarkedet før din pensionsalder. Du skal dog ikke stå uden indkomst, indtil du når alderen, hvor du kan få udbetalt pension. Det er her, efterlønnen kommer ind i billedet. Du har nemlig mulighed for at få udbetalt efterløn i en begrænset årrække op til pensionsalderen.

Der er nogle særlige betingelser, der skal være opfyldt, før du har mulighed for at benytte dig af ordningen. Disse kan du læse mere om i det følgende afsnit.

Betingelser for at kunne benytte ordningen

Der er flere betingelser, der skal være opfyldt, for at du kan benytte dig af efterlønsordningen.

Betingelserne er som følger:

  • Du skal være medlem af en dansk a-kasse.
  • Du skal have indbetalt til ordningen i minimum 30 år og senest være startet med indbetalinger på din 30-års fødselsdag.
  • Du skal opfylde kravene til at kunne modtage dagpenge.
    • Du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
    • Du må ikke være syg.
    • Du skal leve op til indkomstkravet, hvor du inden for de seneste tre år har haft en indkomst på minimum 238.512 kr. (2020), hvis du er fuldtidssikret, og 159.012 kr. (2020), hvis du er deltidssikret. (Der kan være mulighed for lempelige regler ved dette krav. Læs mere på Borger.dk).
  • Dine pensionsværdier skal være indberettet til a-kassen.
  • Du skal have bopæl i Danmark, Grønland, Færøerne, i et EU-/EØS-land eller Schweiz.

Hvornår kan jeg gå på efterløn?

Det afhænger af din alder, hvornår du kan gå på efterløn. Jo yngre du er, jo ældre skal du være for at kunne benytte dig af ordningen. Vi har opsat et skema nedenfor, hvor du kan se en oversigt over, hvornår du kan gå på efterløn ud fra din alder.

Fødselsdag

Efterlønsalder

Pensionsalder

Antal år, du kan modtage efterløn

Før d. 31. december 1953

60 år

65 år

5 år

Fra d. 1. januar 1954 til d. 30. juni 1954

60,5 år

65,5 år

5 år

Fra d. 1. juli 1954 til d. 31. december 1954

61 år

66 år

5 år

Fra d. 1. januar 1955 til d. 30. juni 1955

61,5 år

66,5 år

5 år

Fra d. 1. juli 1955 til d. 31. december 1955

62 år

67 år

5 år

Fra d. 1. januar 1956 til d. 30. juni 1956

62,5 år

67 år

4,5 år

Fra d. 1. juli 1956 til d. 31. december 1958

63 år

67 år

4 år

Fra d. 1. januar 1959 til d. 30. juni 1959

63,5 år

67 år

3,5 år

Fra d. 1. juli 1959 til d. 31. december 1962

64 år

67 år

3 år

Fra d. 1. januar 1963 til 31. december 1966*

65 år

68 år

3 år

Fra d. 1. januar 1967 til d. 31. december 1970*

66 år

69 år

3 år

Fra d. 1. januar 1971 til d. 31. december 1974*

67 år

70 år

3 år

Fra d. 1. januar 1975 til -*

67,5 år

70,5 år

3 år

 

*OBS: Du skal være opmærksom på, at der for dig, der er født efter d. 1. januar 1963, kan blive lavet justeringer i efterlønsalderen og pensionsalderen. Det genvurderes i 2020, og bliver derefter genvurderet hvert femte år. Genvurderingen beror på gennemsnitsalderen i Danmark, som er stigende i øjeblikket.

Hvad er forskellen på efterløn og pension?

Forskellen på efterløn og pension ligger blandt andet i, hvornår du kan benytte de to ordninger. Som det ses i ovenstående skema, skal du være ældre for at kunne modtage efterløn.

Derudover er der ikke nær så mange betingelser, der skal være opfyldt for at kunne få pension. Du skal blandt andet kun være dansk statsborger, have fast bopæl i Danmark og minimum have boet i Danmark i tre år, siden du fyldte 15 år og til pensionsalderen.

Pensionen kan både bestå af den offentlige folkepension og en privat opsparing, du for eksempel har fået igennem dit arbejde.

En anden betydelig forskel mellem efterløn og pension er udbetalingen. For de fleste vil efterlønsudbetalingen være højere end pensionsudbetalingen. Der er dog flere faktorer, der kan påvirke de to beløb, hvorfor det kan være meget forskelligt fra person til person, hvor stor forskel der er.

Hvor høj er udbetalingen af efterløn?

Udbetalingen af efterløn er en fast månedlig ydelse, der ikke ændrer sig igennem perioden, du modtager denne form for indkomst. Selve efterlønssatsen afhænger af, hvor meget du tidligere har fået i løn, satsen for dagpenge, og hvornår du vælger at forlade arbejdsmarkedet.

Går du på efterløn minimum to år efter, at du egentlig har ret til at gå på efterløn, kan du højst få udbetalt det, der svarer til 90 % af din tidligere indtægt. Beløbet må dog ikke overstige satsen for dagpenge.

Forlader du arbejdsmarkedet for den pågældende alder, hvor du har ret til det, eller mindre end to år efter, kan du højst få udbetalt det, der svarer til 91 % af den højeste dagpengesats, der er gældende på det pågældende tidspunkt.

Ovenstående kaldes også for 2-års reglen for efterløn, som belønner dig, hvis du fortsætter på arbejdsmarkedet minimum to år længere end det tidspunkt, hvor du har ret til at gå på efterløn.

Vær opmærksom på, at der er forskel på satserne, i forhold til om du er fuldtidssikret eller deltidssikret.

Efterlønssatser for 2020

 

Efterlønssats pr. måned

Udbetaling af efterløn pr. år

Fuldtidssikret ordning (91 % af dagpengesatsen)

17.366 kr.

208.392 kr.

Fuldtidssikret ordning (100 % af dagpengesatsen)

19.083 kr.

228.996 kr.

Deltidssikret ordning (91 % af dagpengesatsen)

11.577 kr.

138.924 kr.

Deltidssikret ordning (100 % af dagpengesatsen)

12.722 kr.

152.664 kr.

 

Disse satser er vejledende. Du skal være opmærksom på, at din pensionsopsparing også kan have indflydelse på, hvor meget du får udbetalt.

Hvordan beregner jeg min efterløn?

Det kan være en smule kompliceret at beregne din efterløn manuelt. Der findes dog en masse gode værktøjer online, hvor du kan få et vejledende estimat over, hvor meget du kan få udbetalt, når du forlader arbejdsmarkedet.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har blandt andet en beregner, du kan benytte. Du skal dog være opmærksom på, at det ikke er alle forhold, der bliver taget højde for. Det er derfor vigtigt, at du læser vejledningen igennem, således du kan tolke tallene rigtigt.

Modregning i efterlønnen

Når du benytter en beregner, som for eksempel førnævnte beregner fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, bliver der foretaget modregning i efterlønnen, hvis du har pensionsopsparinger. Det betyder, at du får mindre udbetalt, jo mere pension du har. Der er i den forbindelse fastsat nogle satser for modregningen.

Ved følgende satser tager vi udgangspunkt i, hvis du er født efter d. 1. januar 1956. Er du født før denne dag, skal du være opmærksom på, at der er andre regler.

Ved de forskellige pensionsordninger og modregningen af disse skelnes der imellem to udbetalingsmetoder: engangsbeløb/ingen udbetaling og løbende udbetaling.

Pensionsordning

Pension, der bliver udbetalt som engangsbeløb, eller som ikke udbetales

Pension, der bliver udbetalt løbende

Livsvarige pensioner (uden depotværdi), som relaterer sig til et ansættelsesforhold

Der beregnes et beregningsgrundlag på 80 % af den årlige ydelse. Af disse bliver 80 % modregnet i efterlønnen.

Der modregnes 64 % af den faktiske udbetalte årlige ydelse.

Livsvarige pensioner (uden depotværdi), som administreres privat

Der beregnes et beregningsgrundlag på 80 % af den årlige ydelse. Af disse bliver 80 % modregnet i efterlønnen.

Der beregnes et beregningsgrundlag på 80 % af den årlige ydelse. Af disse bliver 80 % modregnet i efterlønnen.

Pensioner med depotværdi, som relaterer sig til et ansættelsesforhold

Der beregnes et beregningsgrundlag på 5 % af pensionens samlede størrelse ved efterlønsalderen. Af disse bliver 80 % modregnet i efterlønnen.

Der modregnes 64 % af den faktiske udbetalte årlige ydelse.

Pensioner med depotværdi, som administreres privat

Der beregnes et beregningsgrundlag på 5 % af pensionens samlede størrelse ved efterlønsalderen. Af disse bliver 80 % modregnet i efterlønnen.

Der beregnes et beregningsgrundlag på 5 % af pensionens samlede størrelse ved efterlønsalderen. Af disse bliver 80 % modregnet i efterlønnen.

Særlige efterlønsregler, du skal være opmærksom på

Du skal være opmærksom på, at der er flere efterlønsregler på området. Nogle af dem kan endda komme til din fordel rent økonomisk. Der kan blandt andet nævnes regler om efterløn med skattefri præmie samt regler for at arbejde, mens du får efterløn.

Efterløn med skattefri præmie

Denne regel går ud på, at du har mulighed for at få en skattefri præmie, hvis du fortsat arbejder, selvom du har ret til at gå på efterløn. Du bliver derfor belønnet med en portion penge, som du ikke skal betale skat af, hvis du udskyder din efterløn.

Du skal leve op til betingelserne i 2-års reglen – altså skal du udskyde din efterløn minimum to år. Du skal i denne periode minimum arbejde 3.120 timer, hvis du er fuldtidssikret, og 2.496 timer, hvis du er deltidssikret.

De skattefri præmier bliver inddelt i portioner. En portion bliver udløst, når du arbejder 481 timer. Du har mulighed for at optjene op til 12 portioner af de skattefrie præmier. Hver portion udløser en præmie på 13.740 kr., hvis du er fuldtidssikret, og 9.160 kr., hvis du er deltidssikret.

Du skal ikke ansøge om at få præmierne udbetalt. Det sker helt automatisk. Det kan dog være en god idé at få din a-kasse med på sidelinjen.

 

Arbejde under efterløn

Selvom du er gået på efterløn, har du stadig mulighed for at arbejde også, hvis du ønsker det. Du skal dog være opmærksom på, at det bliver modregnet i din efterløn. Det bliver modregnet time for time. Arbejder du én time, som du får løn for, modregnes der derfor én efterlønstime.

Arbejder du meget, kan det resultere i, at din efterløn helt bortfalder. Det kan dog for langt de fleste betale sig at arbejde, uanset om det er få eller mange timer. De fleste vil nemlig have en højere timeløn, end hvad en efterlønstime er opgjort til.