Guide: effektiv rente og andre gængse udtryk i forbindelse med lån

Når du låner penge, bliver du præsenteret for en del udtryk og forkortelser, som kan være svære at gennemskue. Nogle af de udtryk, du ofte vil støde på i forbindelse med bank- eller forbrugslån, er:

• effektiv rente
• nominel rente
• debitorrente
• oprettelsesgebyr
• kreditomkostninger
• ÅOP
• årlig effektiv rente.

Det er alle sammen udtryk, der er vigtige at kende til, når du skal undersøge forskellige lånudbydere for at finde det mest favorable lån. I dette blogindlæg kan du få indblik i de forskellige udtryk og deres betydning, så du undgår at blive taget ved næsen, men får den bedst mulige aftale.

Hvad er effektiv rente?

Begrebet effektiv rente dækker over et låns samlede renteudgifter pr. år og er derfor også sommetider beskrevet som årlig effektiv rente. Det vil sige de renter, der løber på lånet hvert år fra lånets start- til slutdato. Den effektive rente kan ændre sig, hvis du f.eks. får nedsat din ydelse, får betalingsfri måneder eller på anden måde ændrer i lånets oprindelige vilkår.

Effektiv rente er et udtryk for de samlede renteudgifter, der tager højde for den nominelle rente, tilbagebetalingstiden, renters rente og terminer. Den er derfor langt mere retvisende end f.eks. den nominelle rente til at sammenligne låneudbydere. Til gengæld omfatter effektiv rente ikke provision, gebyrer (f.eks. administrations- og etableringsgebyr) og omkostninger. Her skal du have fat i ÅOP.

Hvad er nominel rente?

Den nominelle rente er den aftalte rente, du som låntager betaler af de lånte penge. Nominel rente kaldes også for pålydende rente. Den nominelle rente er dog ikke nødvendigvis retvisende for, hvad det egentlig koster at låne pengene, da den ikke tager højde for renters rente, som du kan læse om længere nede i dette blogindlæg. Den nominelle rente er kun et udtryk for, hvor meget du betaler i rente af de lånte penge, men ikke af de ekstra omkostninger, som pålægges lånet i form af renter.

Sådan beregnes effektiv rente

Den effektive rente kan beregnes relativt simpelt i Excel, hvis du kender disse to faktorer:

• Lånets nominelle rente
• Antallet af årlige terminer.

Du kan læse, hvordan du beregner den effektive rente i Excel, her.

Ønsker du at beregne den manuelt, kan du bruge denne formel til at beregne den effektive rente:

(1 + r)n - 1.

r er rentefoden (renten pr. termin), og n er antallet af årlige terminer.

For at finde rentefoden skal vi først kende den nominelle rente, hvis den ikke er opgivet i vilkårene. Ofte får vi oplyst den årlige nominelle rente, og dividerer vi den med antal årlige terminer, finder vi rentefoden.

Det betyder, at hvis vi har en årlig nominel rente på 8 % med månedlige rentetilskrivninger (dvs. at der kommer renter på hver måned), skal vi tage de 8 % og dividere med 12 for at finde rentefoden. Regnestykket kommer derved til at se således ud:

8 / 12 = 0,67 %

Rentefoden er altså 0,67, og vi kan nu regne vores effektive rente ud.

Hvorfor er effektiv rente vigtig at kende?

Det er vigtigt at kende den effektive rente, fordi det er afgørende for, hvor dyrt det bliver for dig at låne penge. En væsentlig faktor for den effektive rente er antallet af årlige betalinger. Der er nemlig forskel på at have én årlig rentetilskrivning på 24 % og at have 12 månedlige rentetilskrivninger på 2 %. Det er dét, der adskiller den effektive rente fra den nominelle rente, fordi den effektive rente udregner de faktiske udgifter; det, vi også kalder for renters rente. Det forklarer vi mere om i næste afsnit.

Hvad betyder renters rente?

Når du tager et lån med renter, løber der renter på lånebeløbet, men også på de renter, der bliver lagt til lånet. For at illustrere kan du forestille dig, at du har 1.000 kr. stående i banken. Hvert år tilskrives der 4 % i rente. Efter et år har du altså 1.000 x 1,04 = 1.040 kr. stående på kontoen. Året efter tilskrives yderligere 4 %, men denne gang lægges de oven i de 1.040 kr., selvom du oprindeligt kun havde 1.000 kr. Pludselig har du altså 1.040 x 1,04 = 1.081,6 kr. i banken, året efter 1.124,9 kr., og sådan stiger beløbet hvert år.

Renters rente tager altså højde for det reelle pengebeløb og ikke det lånte beløb. På samme måde skal du huske at indregne renters rente, når du tager et lån, da dit tilbagebetalingsbeløb på lån med renter unægteligt vil blive højere end hovedstolen (det reelle beløb, du har lånt).

Låner du f.eks. 1.000 kr. med en rentetilskrivning (nominel rente) på 5 % og et månedligt afdrag på 100 kr., kan du altså ikke regne med, at tilbagebetalingsbeløbet kun bliver 5 % højere (1.000 x 1,05 = 1.050 kr.). Derfor er det væsentligt at kigge på det udtryk, der hedder ÅOP, som du kan læse meget mere om i dette blogindlæg.

Debitor og kreditor

En debitor og kreditor betyder hhv. låntager og långiver. En debitor er den person, som optager et lån, og en kreditor er den person, virksomhed eller institution, der udlåner pengene; altså den, debitor skylder penge. Har du lånt penge af banken, er du altså debitor, og banken er din kreditor. Det offentlige kan også være kreditor, ligesom vi som forbrugsbank også er kreditor, hvis du låner penge hos os.

Du er debitor, uanset om du låner et bestemt pengebeløb eller køber noget på afbetaling.

Renter på banklån

I banken kan du som regel vælge mellem et lån med variabel eller fast rente (et såkaldt fastforrentet lån). Et fastforrentet lån betyder, at du betaler den samme effektive rente i hele lånets løbetid, uanset om renten i øvrigt stiger eller falder. Falder den, har du potentielt mistet penge, men stiger den, har du til gengæld lavet en god aftale. I de fleste tilfælde vil et fald i renten dog resultere i, at værdien af restgælden vil falde.

Det lyder jo umiddelbart som den bedste og sikreste løsning, men der er en lille hage; nemlig at den rente, du aftaler med banken, er højere, end hvis du vælger et lån med variabel rente.