14.11.2023
Det at blive skilt kan være en rodet nok affære i sig selv. Drømme og håb for fremtiden er faldet til jorden, og man skal nu i gang med at dele aktiver op og fordele eventuel gæld mellem sig. Der er tit visse udfordringer forbundet med at skulle opdele gæld, som man har stiftet sammen. For hvem stiftede hvilken gæld, hvem skal tilbagebetale den - og er det i det hele taget muligt at få delt gælden op? Det giver vi dig svar på her.
Skifteretten kan hjælpe, men ikke løse problemet
I 2012 blev det muligt for skifteretten at hjælpe skilsmissepar med bodeling og deling af gæld, man har stiftet sammen. Dette kan for eksempel være gæld til bolig, bil eller forbrug, som er optaget undervejs i ægteskabet.
Skifteretten giver i dag muligheden for at dele gælden mellem jer, så den ene part ikke kan vedholde modparten i en økonomisk klemme.
Samtidig kan skifteretten indhente data omkring gæld og formue fra den dato, hvor der indgives begæring om skilsmisse til statsforvaltningen. På denne måde kan skifteretten se om der er optaget gæld fra den ene part efterfølgende, som man forsøger at få modparten til at betale for.
Herved bliver der givet et reelt billede af den økonomiske situation og en fair fordeling af den gæld og formue, der er mellem de to parter.
Man hæfter dog stadig solidarisk for gælden og der bliver fra skifterettens side ikke taget stilling til hvem der har stået bag gælden, så længe begge parter har skrevet under på låneaftalen.
Banken har stadig det sidste ord
Selvom skifteretten har lavet en fordeling af gælden, kan det kun ses som hjælp på vejen til at få delt jeres gæld og formue. Banken er stadig dem, der i sidste ende skal være med til at godkende fordelingen.
Det vil oftest være i bankens interesse at beholde begge parter på det samme lån, da man hæfter solidarisk. Herved har banken større chance for at få sine penge igen, og kan indhente pengene hos den ene part, såfremt den anden ikke overholder sine betalingsbetingelser.
Hvis begge parter betaler det aftalte månedlige afdrag over en periode, er der større sandsynlighed for at banken vil dele gælden op, da man kan se at begge parter er interesseret i at betale og leve op til den indgåede aftale.
På den måde sikrer banken sig altså i højere grad at få sine penge, end hvis gælden bliver delt op.
Selvom man bliver skilt, vil det desværre ikke ændre på, at I stadig hæfter solidarisk. I vil stadig begge to skulle betale det aftalte månedlige afdrag tilbage.
Selvom I skulle aftale internt mellem jer, at den part bliver fritaget fra at skulle hæfte for en del af gælden, vil banken stadig se det som solidarisk hæftelse, og vil kræve afdraget af den modsatte part, hvis den ene ikke betaler.
Hvad er solidarisk hæftelse?
Det at hæfte solidarisk vil sige, at hver part i en indgået låneaftale, hæfter for den fulde gæld hvis den anden part ikke betaler.
Flere personer hæfter på denne måde fuldt ud for den samme gældsforpligtigelse, og hvis den ene part ikke overholder den låneaftale, der er indgået, kan bank eller andet kreditinstitut kræve hele det månedlige afdrag af den anden part.
Hvis den ene part ender med at betale hele gælden ud, kan vedkommende gøre krav på halvdelen hos den part, man har indgået låneaftalen med i første omgang.
Når der er tale om gæld, der er stiftet mellem to ægtefæller, hæfter du dog kun for den gæld der er indgået i fællesskab, hvor i begge har skrevet under. Hvis din partner har optaget lån som du ikke har været med inde over og skrevet under på, vil du ikke skulle hæfte for gælden.
