Forstå forskellen på de forskellige lånetyper

Du har sikkert hørt begreberne før; stående lån, annuitetslån og serielån. Men hvad er forskellen egentlig på disse lånetyper, og hvad har den af betydning for din privatøkonomi?

Når du skal optage et lån, er et af de vigtigste forhold at have styr på, hvor meget du skal betale hver måned. På den måde sikrer du dig, at du har råd til at låne, og at du stadig har penge nok til dine faste udgifter og dit almene forbrug, når dine afdrag er betalt. Her er det essentielt at kigge nærmere på lånetyper, fordi den primære forskel findes i deres terminsydelse - altså din månedlige regning.

Inden vi går i dybden med lånetyperne, skal vi have en definition på plads af et vigtigt lånebegreb - nemlige terminsydelse. Denne ydelse er det samlede beløb, som du skal betale for dit lån på fastsatte tidspunkter. Termin kan være månedlig, kvartalsvis, halvårlig eller helårlig alt efter låneaftalen, men vi vil i denne artikel fokusere på en månedlig termin. Den inkluderer både afdrag, som er det beløb, du betaler af på lånet, og så inkluderer den renteomkostninger, som er omkostninger forbundet med at have lånet. For at forstå forskellen på lånetyperne, er det essentielt at skelne mellem afdrag og renteomkostninger, som altså udgør den samlede terminsydelse.

1. Annuitetslånet
Det første lån, som vi skal se nærmere på, er annuitetslånet. Det kan du møde, hvis du vil låne penge gennem et forbrugslån, privatlån, samlelån eller realkreditlån.

Kendetegnet for denne lånetype er, at du betaler et fast beløb hver måned - altså en fast terminsydelse. Selvom denne vil være ens i hele lånets løbetid, vil dine betalinger i starten hovedsageligt gå til renteomkostninger, hvorefter de gradvist vil gå over til afdrag på selve lånet. Det vil ske i takt med, at du nedbringer din restgæld, hvorfor dine renteomkostninger løbende vil blive mindre, fordi du skylder færre og færre penge til din kreditor.

Dine rentebetalinger er fradragsberettigede, hvilket vil sige, at når du i starten af lånet betaler en stor procentvis del til renteomkostninger, vil dine ydelser være relativt små efter skat. Dog skal du være opmærksom på, at du ved denne lånetype, ikke vil få en økonomisk fornemmelse af, at du skylder mindre i takt med at ydelserne betales.

2. Serielånet
Denne lånetype kan du støde ind i, hvis du optager et traditionelt banklån. Modsat annuitetslånet, skal du med et serielån betale det samme faste afdrag på dit lån hver termin. Renteomkostningerne vil samtidig falde, i takt med at du afdrager på din hovedstol. Dvs. at hvor du ved et annuitetslån har samme ydelse hver måned, vil du med et serielån opleve en faldende samlet ydelse, jo tættere du kommer på din indfrielse.

Men skal jeg så ikke betale meget i starten af lånet? Jo, det skal du. I starten af lånet vil du have høje renteomkostninger, mens dine faste afdrag på lånet er konstante, og derfor vil du have en høj terminsydelse. Her vil du, efter et par betalinger, kunne mærke forskellen i størrelsen på dine terminsydelser, og du vil gradvist opnå et højere rådighedsbeløb. 

3. Det stående lån
Det sidste lån, som vi skal se nærmere på, er et stående (eller fast) lån. Stående lån findes bl.a. som online kreditter og kassekreditter i banken. Derudover bruges lånet i sammenhæng med fastforrentede realkreditlån, såfremt de har en længere afdragsfri periode.

Lånet adskiller sig fra annuitetslån og serielån, ved at det er afdragsfrit i hele lånets løbetid frem til sidste termin. Det betyder altså, at du har en meget lav terminsydelse, som kun er baseret på renteomkostninger. Når sidste termin nærmer sig, skal du gøre dig klar til at indfri hele lånet ved at betale ét stort afdrag.

Fordelen ved denne lånetype er, at du typisk vil få en lavere rente på lånet, og du ikke har høje løbende ydelser. Ulempen er derimod, at du i lang tid vil være bundet til en høj gæld, hvilket kan gøre det vanskeligt at optage ny gæld, hvis dit økonomiske udgangspunkt skulle ændre sig i låneperioden.