Feriepenge – Hvad betyder den nye ferielov for dig?

Feriepenge – Hvad betyder den nye ferielov for dig?

Fra september 2019 blev dine feriepenge frosset inde i en fond. Pengene bliver først udbetalt når du forlader arbejdsmarkedet, men til gengæld kan du optjene og afholde ferie samtidigt fra september 2020.

Ferieloven

Måske tænker du over hvorfor tingene ændrer sig? Grunden til den nye situation er, at folketinget har vedtaget en ny ferielov, der skal gøre optjeningen af ferie mere fair for nyansatte. Den gamle ferielov var omkring 70 år gammel og politikerne har ment at den trængte til en makeover. I skiftet fra den gamle til den nye ferielov er der lavet nogle tiltag, for at håndtere overgangen.

Hvor bliver pengene af?

De feriepenge du ville have optjent mellem 1. september 2019 og 31. august 2020 bliver sat ind i Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler. Her skal de være indtil du forlader arbejdsmarkedet. Pengene forsvinder altså ikke og det er ikke nogen andre, der får dine penge. De bliver forvaltet i en slags tvungen pensionsopsparing, som du får udbetalt når du når folkepensionsalderen, går på pension, efterløn, førtidspension, el.lign.

Grunden til at du ikke kan få pengene er, at overlappet af lovgivning ellers ville give dig 10 ugers ferie – og det har arbejdsgiverne ikke råd til at betale på én gang. I stedet skal arbejdsgiveren først betale, når du forlader arbejdsmarkedet, men det er med renter og stigninger svarende til lønudviklingen.

Hvad sker der med pengene?

Måske synes du det er underligt at du ikke kan få feriepenge for 2 år på én gang, men måske er det ikke helt skidt, at de bliver forvaltet. LD Fonde, der forvalter pengene, forvalter også Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Fra 1977-1979 fik en hel masse danskere frosset penge inde i fonden, og have man fået 4.368 kr. låst i fonden, var de blevet til over 126.000 kr. i 2014.

Hvad betyder det for min ferie?

Indtil nu har man som nyansat kunnet vente 1,5 år før man havde optjent betalt ferie. Det er slut fra 1. september 2020, men lige nu er vi i en slags overgangsperiode. Frem til september 2020 kan du altså kun afholde betalt ferie for de feriepenge du har optjent inden september 2019. Til gengæld kan du som fastansat afholde betalt ferie fra september 2020, uanset hvor længe du har arbejdet. Som timelønnet kan du få udbetalt dine feriepenge når du har lyst, i stedet for at skulle vente med at få dine feriepenge til året efter.

På grund af den overgangsperiode vi er i, kan sommerferien blive lidt kortere i år, end den ellers har været. Du har stadig de feriepenge du har optjent indtil 1. september 2019, og fra samme dato i 2020 optjener du 2,08 feriedage om måneden. Det betyder at du i år vil have det samme antal feriedage som du plejer – der er bare flere af dem sidst på året. Du kan for eksempel tage en god lang betalt juleferie i stedet for at have størstedelen af dem om sommeren.

Optjening og afholdelse

Den periode du optjener ferie i er d. 1. september til 30. august, og den periode du kan afholde ferien i er 1. september til 31. december året efter – altså 16 måneder. Din ferie bliver stadig varslet 3 måneder før de 3 sammenhængende uger, du har krav på mellem 1. maj og 30. september. Som en del af de nye regler har du også ret til at have 4 uger af din ferie inden september måned. Hvis din arbejdsgiver vil placere din ferie senere, skal du give dit samtykke.

Du kan læse mere om ferieloven og hvad den betyder for dig på borger.dk.

Mangler du penge til ferien?

Tænker du allerede over hvordan du får råd til din sommerferie? Hvis du mangler penge til sommerferien, fordi dine feriepenge er låst, kan du ansøge om en kredit, for at få lidt ekstra råderum til de mange glæder sommeren byder på. Hos Ferratum Bank kan du få en nem løsning med Ferratum Kredit. Med vores smarte app kan du få udbetalt penge fra din kredit på få minutter, lige når du har brug for dem. Ansøgningsprocessen er nem og lige til at gå til.