Team Rynkeby – Guldsponsorat 2020.
Vi kan med stolthed offentliggøre, at finansieringsselskabet Ferratum Bank for andet år i træk er med på øresundstrøjen, når vi næste år begiver os mod Paris. Ferratum Bank har valgt at støtte Team Rynkeby Øresund, et velgørenhedscykelhold med et Guldsponsorat, hvor støtten går direkte og ubeskåret til BørneCancerFonden i Danmark.
Hos Ferratum handler overskud ikke blot om økonomi og profit. At besidde menneskeligt overskud finder vi i Ferratum yderst vigtigt, hvorfor vi mener at overskud også bør handle at skabe tryghed og sikkerhed for de godt 200 børn i Danmark, der hvert år på uretfærdig vis bliver ramt af kræft. Vi støtter Team Rynkebys betydningsfulde arbejde om at rejse penge til organisationer, der støtter børn med kritiske sygdomme i henholdsvis Danmark, Sverige, Norge, Finland, Færøerne og Island, fordi vi sammen kan gøre en forskel for både børn og pårørende.
”Gør noget godt for dig selv, mens du gør noget godt for andre”.
Sidste år donerede Team Rynkeby fonden 79.287.398 kr. til organisationer, der hjælper børn med kritiske sygdomme - heraf gik de 29,4 mio. DKK til Børnecancerfonden og Børnelungefonden i Danmark. Indsamlingen er den største samlede donation nogensinde. Vi i Ferratum er derfor meget stolte at, at have bidraget til Team Rynkebys betydningsfulde arbejde, og sikret omsorg og bedre behandling for børn med kræft.