Ferratum Bank støtter Team Rynkeby.

Ferratum er for tredje år i træk sponsor for velgørenhedscykelholdet Team Rynkeby, der cykler Danmark Rundt fra 10. til 17. juli 2021 til fordel for Børnecancerfonden. I år har Ferratum øget bidraget til et Platinsponsorat.

 

Coronapandemien har sat en kæp i hjulet for Team Rynkebys årlige cykeltur til Paris, men det bremser ikke det gulklædte velgørenhedscykelhold.

 

 

I stedet kører Team Rynkeby Danmark Rundt fra den 10. til 17. juli 2021.

Og netop coronapandemien har gjort, at Team Rynkebys arbejde for Børnecancerfonden aldrig har været vigtigere. Derfor har Ferratum endnu en gang indgået en sponsoraftale med velgørenhedscykelholdet, der i år kan fejre sit 20-års jubilæum.

Hos Ferratum Bank sætter vi end dyd i at hjælpe mennesker i svære situationer. Derfor er Team Rynkeby et godt match for Ferratum, selvom vi ikke arbejder med børn eller sundhed. Når man giver penge til holdet bliver de nemlig ikke slugt af tykke administrationslag – de kommer ud og gør en forskel for børn med kritiske sygdomme. Derfor er vi glade for igen at være sponsor for Team Rynkeby når de sætter afsted på deres 20. år.

 

 

Fremgang i coronaår

Hos Team Rynkeby Fonden er den danske landechef, Jesper Bjerg, dybt taknemlig over den støtte og opbakning de 19 danske Team Rynkeby-hold bliver mødt med i en svær tid for mange virksomheder.

- Det er rørende, at så mange virksomheder fortsat involverer sig i vores arbejde for børn med kræft og deres familier. Jeg er klar over, at mange virksomheder har haft meget andet at tænke på det seneste år, men det er faktisk ikke noget, vi kan mærke på vores indsamling. Tværtimod. Faktisk har vi flere logoer på vores cykeltøj i år, siger Jesper Bjerg.

Og hvis coronaen endnu engang skulle forhindre Team Rynkeby i at cykle til Paris, er projektet klar med en alternativ tur.

- Så laver vi en anden tur, som vil være mulig inden for de gældende retningslinjer. Vi har behov for at give deltagerne en oplevelse, de sent vil glemme, og samtidig skal vi naturligvis også ud på landevejene og vise vores fantastiske sponsorer frem, siger han.

Team Rynkeby består i år af 2.400 cykelryttere og 550 hjælpere fordelt på 59 hold fra otte lande. Gennem 20 år har Team Rynkeby indsamlet godt en halv milliard kroner til børn med kritisk sygdom.

Vil du vide mere om Team Rynkeby?

Læs mere om projektet her

 

 

 

Sorry, there are errors on the page: