At skifte bank kan være en uoverskuelig affære. Der skal tages stilling til priser på gebyrer, hvor meget du kan få i rente, og det skal helst også være en bank der er i stand til at rådgive dig ud fra den økonomiske situation, du står i. Derfor får du her inspiration til hvordan du bedst vælger din nye bank.
Hvad har indflydelse på valget af bank
Hvis du står og skal vælge ny bank er der mange forhold, der kan have indflydelse på hvad du skal gå efter.
Som hovedregel vil det der har størst indflydelse på dit valg af bank, være hvad du har af ind- og udlån. Hvor mange penge får du ind på din lønkonto hver måned, hvad har du af eventuelle bolig- og billån og hvad har du af børneopsparing, pensionsopsparinger eller opsparinger i værdipapirer. Jo større balance du har i disse forhold, des mere attraktiv vil du være overfor en ny bank.
Besværligt at flytte bank
At flytte bank kan være en besværlig affære. Det er derfor vigtigt at undersøge markedet grundigt, inden du beslutter dig for hvilken bank du vil flytte til.
Det kan være mest fordelagtigt at flytte bank, når der skal ske en større ændring i din privatøkonomi. Dette kan for eksempel være ,hvis du skal til at købe bolig eller bil, eller investere din formue.
Her har du de bedste forudsætninger for at kunne undersøge markedet, for hvad de forskellige banker kan tilbyde i henhold til dine behov, og derved få de bedste betingelser ved dit nye bankforhold.
De fleste banker er dog villige til at hjælpe med alt det praktiske, når du skal til at skifte bank. De sørger derfor at melde flytningen til offentlige myndigheder og arbejdsgiver, og sørger også for alle betalingsaftaler bliver rykket. Herved risikerer du ikke at komme til at komme i klemme og misse en betaling.
Forbered dig
Når du har undersøgt markedet grundigt, er det tid til at forberede dig til et møde med en eller flere banker. Find ud af hvilke behov du har i henhold til konti, lån og services. På baggrund af disse kan du høre banken om hvad de kan tilbyde, og efterfølgende sammenligne de forskellige tilbud.
Husk at enten medbringe eller give banken lov til at indhente lønsedler og årsopgørelser, så de kan vejlede dig bedst muligt. Læg derudover også et budget, så banken har mulighed for at se, hvor stort dit rådighedsbeløb er.
Forhandl dig til fordelagtige gebyrer og renter
Hvis du står i en stærk økonomisk situation, og der er balance mellem ud- og indlån, kan du forhandle dig til en bedre aftale med en ny bank.
Du kan for eksempel gå ind og forhandle om gebyrer eller bedre renter på både ind- og udlån. Banker er i de fleste tilfælde villige til at give sig lidt, hvis der er udsigt til en god kunde med et stærkt økonomisk fundament.
Hvis du derimod ikke er så glad for at forhandle med en bank, kan du med fordel gå efter en bank der har faste gebyrer og renter for alle deres kunder. Vær blot opmærksom på, at visse forhold kan ændre sig efter du har skiftet, også selvom du er blevet lovet gode forhold før aftalens indgåelse.
Det er oftest ikke de store banker der kan give dig de bedste renter og de billigste gebyrer, men dette kan du i stedet finde hos de mindre banker. Dette understreger kun behovet for at undersøge markedet grundigt, for at se hvilke banker der har de bedste tilbud i forhold til dine behov.
Dine bankbehov ændrer sig over tid
Du behøver ikke nødvendigvis have den samme bank gennem hele livet. Forskellige banker er stærke på forskellige områder, og det handler derfor om at finde en bank der passer til dine nuværende behov.
Unge har for eksempel et større behov for en bank der er stærke i udlån, da de oftest vil skulle låne til bolig eller bil. Ældre har i stedet et større behov for en bank der er stærke inden for formue og pensionsopsparing.
Det er sjældent at en bank er stærke inden for alle områder, og det drejer sig derfor om at finde en bank, der passer til den situation som du befinder dig i, i øjeblikket.