Det koster en del penge at drive en husstand. Alt er en udgift, lige fra dagligvarer til faste månedlige betalinger. Tag styringen over dine surt tjente penge, og se hvor stor forskel nogle små ændringer gøre. Endda også på en enkelt måned! Vi har samlet nogle simple råd, til hvordan du kan holde dine månedlige udgifter nede, imens du holder fast i din livsstil. Sammenskudsgilder, gør-det-selv-helse osv. Det kan betyde meget at gøre lidt. Læs vores råd igennem, og se hvor meget du kan begynde at spare allerede i dag!
1. Tjek din termostat
Uanset on det er varmt eller koldt, er det en god idé at holde den indendørs temperatur på et niveau, der minder om årstiden. Det betyder at du f.eks. bør have en trøje på indenfor når det vinter. Det koster meget mindre, kun at justere termostaten en smule, i stedet for at varme dit hjem op, så du kan gå rundt i T-shirt. På den måde tilpasser du også krop og sind til den udendørs temperatur, så det ikke er så ubehageligt at bevæge sig ud. Det betyder ikke kun noget for din økonomi - det er også godt for dit personlige klimaregnskab. Hvis du er interesseret i at vide mere om energibesparelser, kan du klikke videre ind på sparenergi.dk. Det er en hjemmeside energistyrelsen har lavet, som er fyldt med gode råd til energibesparelser.
2. Lav mad derhjemme
Det er fristende at tage ud og spise og få bragt mad til døren af Wolt, Just-Eat, eller en lokal service. Men der er mange penge at spare, ved at lade være. Hvis du laver din egen mad, bager dit eget brød og laver dine egne kager, så bliver hver servering meget billigere – og så behøver det faktisk ikke være så svært. Internettet er fyldt til randen med lækre opskrifter og inspiration. Der er blogs, videoer, magasiner og endda opskriftshjemmesider, hvor du kan slå dig løs. Du vil nok opleve at du bliver endnu bedre til at lave mad, og få lavet nogle sundere måltider, end hvis du havde taget den nemme (og dyre) løsning. Set med de briller, er det faktisk win-win for både dig og din pengepung.
3. Gå en tur
Det er nemt lige at tage bilen, men en gåtur, cykeltur eller kollektiv transport er, ligesom hjemmelavet mad, godt for både din pengepung og dit velvære. Sæt lidt mere tid af til at komme til og fra arbejde, tag en interessant podcast med på din gåtur, eller læs en god bog i bussen eller toget. Noget af det bedste ved det er, at du kan koble af, når du går eller tager kollektiv transport. Du vil måske opleve at du er mere frisk når du møder ind på arbejde og når du kommer hjem igen. Du vil nemlig ikke opleve den samme stress i trafikken, når du ikke kører bil.
4. Brug mindre tid i badet
Hvis du får din badetid ned på 3-4 minutter, kan du spare en masse penge og vand over længere tid. Et vandbesparende bruse hoved er også en god investering, som du kan bruge udover at tænke på tiden. Det er vigtigt at tænke over sit vandforbrug, især hvis der er flere personer i hjemmet. Det kan betyde meget for din vand- og varmeregning på blot én måned. Du kan også gøre det til en sport, og se hvor hurtigt du kan klare badet, eller spille din favorit sang, og se om du kan nå det før den er slut. Jo sjovere eller nemmere du gør den slags besparelser, jo større sandsynlighed er der, for at du kan ændre dine vaner.
5. Slap af derhjemme
Du behøver ikke altid købe dyre produkter og få lækre behandlinger, for at have det godt. Lav beauty-rutinerne derhjemme, og få lavet negle osv. imens du kobler af til en serie eller film. Du behøver heller ikke betale svimlende beløb for yogamedlemskaber og meditationer. Der er et hav af hjemmesider og YouTube-kanaler, der kan give dig al den ro og udstrækning du har behov for. Hvis du er interesseret i mindfulness, eller hvis du ikke ved hvad det er, kan du læse vores indlæg om mindfulness her på bloggen.
6. Gå på det lokale bibliotek
Man kan nemt blive fristet til at købe den sidste nye bestseller, men det koster også mange penge i det lange løb. Biblioteket er det bedste sted for en læsehest, hvor du kan læse alle bøgerne gratis. På bibliotek.dk kan du f.eks. låne bøger fra hele landets biblioteker – så er der virkelig ingen grænser for hvad du kan læse! Biblioteket har også masser af kogebøger, havemagasiner, gør-det-selv-guides osv., som du kan blive inspireret af. Det er også sundt for børnene at komme med, så de kan tage del i de gratis aktiviteter og blive underholdt – uden at det koster en krone.
7. Hold det enkelt
Filmaftener derhjemme, spilleaftener eller krea-dage kan være givende og sjove (og billige) oplevelser for hele familien, der ikke rykker så meget i budgettet. Hvis det skal føles gennemført og tjekket, kan du f.eks. lave snacks, der passer til filmens tema. Brætspillene er også for alvor kommet tilbage, og det koster ikke meget at invitere vennerne på spilleaften. Lad fantasien løbe løbsk, imens du sparer penge!
8. Inviter til sammenskudsgilde
Middag eller drinks ude med vennerne kan hurtigt blive en dyr affære. Invitér vennerne hjem i stedet, og bed dem tage noget med. På den måde laver I noget anderledes sammen, samtidig med at ingen af jer skal bruge mange penge. Lav en plan over retter, så alle kan bidrage. Der er uendeligt mange muligheder for at lave temaer og aktiviteter. Et eksempel er ”lav din egen pizza aften”.
9. Skær fitnesscenteret fra
Få pulsen op og banke med gratis aktiviteter, uden at skulle bekymre dig om penge. Udendørs motion som løb og vandring er gode workouts, hvor du kommer udenfor i den friske luft, imens du får bevæget dig. Lav løbeaftaler med dine venner, og brug det som en sjov og gratis aktivitet, i stedet for at mødes til drinks og kaffe. Udover løb er der også masser af videoer og apps med øvelser, der kan give dig endnu mere variation i hverdagen. Rundt omkring i Danmark bliver der også flere og flere udendørs aktivitetsområder, hvor der står fitnessudstyr til fri afbenyttelse. Hvis du bor i nærheden sådan et sted, får du næsten al den motion du betaler for i fitnesscenteret – gratis!
10. Køb brugt eller lån
Det er dyrt at købe maskiner og udstyr til haven og gør-det-selv projekter. Spørg en nabo om de ikke kan låne dig en stige eller hækkeklipper, i stedet for at købe det selv. Så kan de låne noget at det værktøj du har, men som de ikke selv har. Det bliver mere og mere populært at dele ting på den måde. Ikke kun fordi det er billigere for alle, men fordi det giver mening ift. klimaaftryk, at der ikke skal produceres en plæneklipper for hver familie, hvis den alligevel kun kører én gang om ugen. Det giver også økonomisk mening at købe brugt. Som regel skiller folk sig ikke af med ting fordi de er slidt eller dårlige, men fordi de har lyst til noget nyt. Derfor er det smart at holde øje med side som DBA, når du mangler noget.
Hvad venter du på? Begynd allerede i dag, og spar penge hver måned! De små ændringer i dine vaner vil have en stor indflydelse på din økonomi og dit velvære. Bedre pengevaner giver dig mere frihed til at styre din egen økonomi, så du kan fokusere på det der er vigtigt for dig.