Der er rigtigt meget uvished forbundet med den nuværende COVID-19 situation, og det har bragt angst ind i mange danske familiehjem. Politikerne gør selvfølgeligt en aktiv indsats for at bevare roen, og give os håb om at tingene nok skal være okay. Men kan det virkeligt passe, at det eneste vi kan gøre i sådan en krisetid er at læne os tilbage, og håbe på det bedste? Der er da ikke noget mere frustrerende end at stå i en ukendt og farlig situation, og så føle sig magtesløs.
Men der er ting du kan gøre for at hjælpe dig selv og din familie i krisen. Det første skridt er ganske rigtigt, at undgå panik: hvis vi lader os styre af frygt, så ender tingene sjældent godt. Frygt afholder eksempelvis folk fra at låne penge, hvilket faktisk skader mere end det gavner. Frygt og angst får os til at tænke kortsigtet og agere uden omtanke. Det giver derfor fint mening, at der er så meget fokus i medierne og hos politikerne på, at skulle bevare roen. Det er det første skridt i, at håndtere epidemien på en fornuftig måde.
Men lad os sige, at du har fået pulsen ned, og affundet dig med at være nogenlunde isoleret derhjemme. Der må da være andre ting du kan gøre for, at mindske den negative effekt denne krise vil have på dig selv, din familie og jeres økonomi. Vi hører hele tiden om, hvordan aktie-markedet er i krise, og at mange danske virksomheder risikerer at gå konkurs. Hvad gør du, hvis den virksomhed du arbejder for går konkurs, eller er nødt til at fyre dig for at overleve? Hvor gode er dine chancer for at finde et nyt job, når arbejdsmarkedet risikerer at blive fyldt med arbejdsløse efter krisen? Hvor lang tid kan din familie opretholde den nuværende livsstil, hvis alle pengene skal komme fra jeres opsparing? Der er mange svære spørgsmål i den forbindelse, men det er vigtigt, at de bliver stillet og håndteret.
Det er værd at bemærke, at disse finansielle spørgsmål lyder langt mere skræmmende, end de rent faktisk er. Det er det ukendte der vækker angsten i os: de ubesvarede spørgsmål, som vi ikke tør stille os selv. Men ved at sætte os ned, og aktivt arbejde på at formulere og besvare dem, så bliver det lige pludseligt langt mere overskueligt, at lave fornuftige økonomiske beslutninger.
Den effekt corona-virusen har på vores økonomi er nemlig tidsbegrænset. Det er en kunstig kursnedgang. Prisfaldet på aktiemarkedet skyldes ikke, at fabrikkerne ikke kan producere ligeså meget som de gjorde før, eller at deres aktiver er blevet mindre værd. Nej: nedgangen er udelukkende et produkt af, at der er en epidemi i gang lige nu. Eftersom den slags ikke varer evigt, så vil økonomien altså komme på rette fod igen inden alt for længe. Når de forskellige lande opnår flokimmunitet, eller når en vaccine er blevet udviklet, testet og frigivet, så vil økonomien hoppe tilbage på sin rette plads.
Hvad betyder det i praksis, for den typiske danske familie? Det er faktisk meget simpelt: hvis du formår at holde hovedet koldt, og forstår at priserne lige nu er kunstigt lave, så vil du se muligheder frem for skrækscenarier. Den naturlige reaktion på en krise er at lukke i, og prøve at holde på de penge man har. Man er bange for at gøre noget, og forsøger i stedet at minimere sine tab. Men hvis du gør det modsatte, så står du til at komme styrket ud af krisen. Aldrig har tiden været bedre til at tage et lån, og investere det i ting, der sælges til en kunstigt lav pris lige nu: økonomien kan kun gå én vej, og tidshorisonten er til at overskue.