Et karriereskift eller en tur tilbage på skolebænken kan være overvældende, men også en spændende vej at gå. Det er forfriskende og kan give fornyet selvtillid at tage ejerskab over retningen på dit liv og forfølge dine mål og drømme. Uanset om du planlægger at gå efter en forfremmelse eller helt at skifte retning, så er penge altid en del af ligningen. Finansiering af et karriereskift kan gøres gennem grundige undersøgelser, kreativitet og stærkt fokus på dit mål for at ændre dit liv. Tag et frygtløst spring ud i livet og læs mere om kreative måder at balancere din finansiering af din fremtid.
Identificér dine mål
Hvad er dit mål for ændringen i din karriere? Hvordan vil du have din fremtid til at se ud? Er du klar til at lave om på din nuværende situation? Det er nemmere at identificere en retning når du arbejder baglæns. Forestil dig dit drømmejob, hvordan det ser ud og hvilke færdigheder det kræver. Sammenlign de individuelle kvaliteter i dit drømmejob med hvad du laver nu. På den måde kan du identificere de ting du skal arbejde imod og de næste skridt du kan tage. Det kan være at du skal have en supplerende efteruddannelse eller gå i en helt ny retning, men skal du overhovedet have mere uddannelse? I mange tilfælde er der mulighed for at få erfaring gennem et bijob.
Undersøg og opdag
Grundige undersøgelser er en central del af at afdække hvilke færdigheder du skal udvikle, og hvordan uddannelse kan være en del ag den proces. Før du begynder på kurser efter arbejde eller tager en online uddannelse kan du tale med forskellige karriererådgivere. De fleste universiteter og skoler tilbyder rådgivning eller sparring når det kommer til valg af deres uddannelser eller kurser og hvordan de evt. kan passe sammen med et fuldtidsjob, men også hjælpe dig med at finde den rigtige retning. Du kan også finde mennesker i den industri du gerne vil ind i og organisere nogle uformelle samtaler, der kan give dig mere indsigt i dine muligheder.
Find evt. alumner fra de forskellige uddannelsesinstitutioner eller en HR-person hos din nuværende arbejdsgiver. Små møder kan gøre en stor forskel!
Tag det roligt
Hvis du ikke er klar til at tage tilbage på skolebænken fuld tid, så er der masser af andre muligheder for at opbygge kompetencer. Der er et væld af online udbydere af kurser som edX, der udbyder kurser med certifikater. Du kan langsomt opbygge din viden og færdigheder imens du opdager din personlige retning. Det er også en god måde at få muligheden for at mærke godt efter, så du kan være sikker på at du vælger rigtigt.
Arbejd mod din ønskede forandring
Et bijob er også en god måde at tjene ekstra penge imens du navigerer et muligt karriereskift. Arbejde i det felt du gerne vil ind i er den bedste måde at prøve det af, uden det behøver at have omkostninger for din nuværende karriere. Hvis du gerne vil blive kok, kan det f.eks. være en mulighed at tage et bijob hos en cateringvirksomhed, så du kan få et bedre indtryk af industrien.
Hvis du kan komme til at prøve din nye retning af, kan det være med til at gøre dig mere sikker på dine beslutninger. Måske opdager du at du skal finde en anden retning, eller det kan være at der er en retning indenfor dit ønskede felt, som du slet ikke vidste eksisterede.
Fokusér og overvej
Byg ovenpå din nuværende situation. Dit nuværende job kan i sidste ende være der skæbnen vil at du skal være, men måske du har behov for ny energi? Nye færdigheder eller en pause er to måder du kan genstarte din passion for hvad du kan i forvejen. Karrieretræthed er almindeligt blandt de fleste af os, og der er det nødvendigt at tage et skridt tilbage og tænke tingene igennem før du skifter retning. Nye evner kan gøre dig mere alsidig i din nuværende rolle, og en kreativ hobby kan også forbedre din generelle kreativitet på arbejdet. En ferie eller kort orlov kan måske også gøre det for dig?
Sørg for økonomien
I takt med at du kortlægger din karriererejse, skal du også kortlægge din økonomi, og hvordan du kan styre den på en hensigtsmæssig måde imens du evt. uddanner dig. Hvis du vil have et relativt hurtigt skift, kræver det meget tid over en relativt kort periode, hvilket gør det svært at arbejde fuld tid imens. Hvis du derimod vil lave et skift over lang tid, er det nemmere at fortsætte din nuværende karriere og lave et langt overlap, hvor økonomien er sikret. Du kan læse mere om at balancere dit fuldtidsjob og et sidejob her på vores blog.
Husk at leve livet
Dine daglige udgifter skal medregnes når du planlægger din karriereændring. Hvor lang tid kan du holde pause fra fuldtidsarbejde? Kan du evt. få økonomisk støtte fra det offentlige under uddannelse? Når du skal besvare disse spørgsmål overfor dig selv, er det vigtigt at have styr på dine budgetter og dit egentlige forbrug. Det kan være at du skal økonomisere med ressourcerne og skære ned nogle steder, og der er det også vigtigt at have overblik over hvad der er at skære ned på.
Imens du udvikler din plan for din karriere eller uddannelse, må du ikke glemme at det handler om mere end et job. Det er en øvelse i at lære og vokse i dit eget liv. Det er en øvelse i målsætninger og hvordan du arbejder hen mod dem. Det kræver ambition og mod at gå efter sine drømme, og med et stærkt fokus kan alt lade sig gøre.