To gange om året foretager Ferratum Group en international markedsundersøgelse med det formål at undersøge forbrugsvaner og hvordan de adskiller sig på de forskellige markeder.
Nu er barometeret færdigt, og resultaterne finder du her!
Danske bankkunder forventer at bruge mange penge på julen
En ny forbrugerundersøgelse foretaget af den finske bank Ferratum Bank viser, at næsten hver femte af bankens danske kunder i undersøgelsen forventer at bruge mellem 9.000 og 11.000 kr. på julen.
To gange om året udgiver den finske bank Ferratum Bank en forbrugerundersøgelse baseret på svar fra deres kunder. Banken kalder de to undersøgelser for hhv. sommerbarometeret og julebarometeret. Dette års julebarometer er den 13. af sin slags, og fokus er i år på forbrugeradfærd under Corona-pandemien.
Årets undersøgelse ser blandt andet nærmere på den pandemi-prægede julehøjtid, vi går ind i, hvad pandemien betyder for danskernes forbrug, og hvad pandemien har betydet for danskernes forbrugeradfærd. Næsten 20.000 husstande fra bankens kunder i 12 lande, inklusiv Danmark, har deltaget i undersøgelsen.
Klar til forbrugsfest
Især tallene omkring danskernes forventede juleforbrug springer i øjnene. Det gør de, da næsten hver femte af Ferratums danske bankkunder svarer, at de forventer at bruge mellem hele 9- og 11.000 kr. på julen i år. Tallene må især vække glæde i detailhandlen rundt om i landet. Det skyldes nemlig, at efter dagligvarer, så er tre af de ting, som de danske respondenter vil bruge flest penge på hen over julen – både til en selv og som gave – vintertøj, sko og ting til hjemmet.
På trods af at online shopping i de senere år har vundet stort indpas, så foretrækker over halvdelen af de adspurgte danskere at gøre deres gøremål fysisk – dog først når pandemien har lagt sig, og samfundet vender tilbage til normalen. Så den fysiske detailhandel skal ikke glæde sig alt for tidligt.
Finansieringen af hele forbrugsfesten er på plads for mange af Ferratums danske bankkunder, da næsten halvdelen af de adspurgte svarer, at de vil finansiere deres juleforbrug gennem deres opsparing.
Udlandsrejserne måtte vige for Corona-pandemien
Da 2020 begyndte, havde de fleste danskere sikkert gjort sig nogle tanker og overvejelser om, hvor de ville rejse hen i løbet året. Nogen havde måske endda allerede planlagt en specifik rejsedestination. Men medmindre man var afsted på eksempelvis skiferie i årets første måneder, måtte mange danske desværre sande, at deres rejseplaner ikke blev til noget alligevel grundet COVID-19. Over halvdelen af de adspurgte danske respondenter i Ferratums undersøgelse svarer, at de havde planlagt at købe en rejse til udlandet, men at købet blev forhindret grundet pandemien.
Men hvad er så det vigtigste, man kan foretage sig i julen ovenpå et år, hvor man ikke kunne komme afsted på en udlandsrejse? For Ferratums bankkunder er det at tilbringe tid med familien. 63% af respondenterne svarede nemlig, at det vigtigste for dem i løbet af julen er at tilbringe tid sammen med deres nærmeste.
Om undersøgelsen:
To gange om året udgiver Ferratum en forbrugerundersøgelse: et sommerbarometer og et julebarometer. Julebarometerundersøgelsen blev udført af Ferratum selv, der kontaktede sine aktive kunder i 12 lande via en online undersøgelse med et standardiseret spørgeskema. Indkomsten er angivet i euro, og det relative juleforbrug beregnes på baggrund af forholdet mellem familiens månedlige disponible indkomst i hvert land.
Næsten 20.000 husstande deltog i undersøgelsen. Respondenterne var fra 18 til over 61 år. 59% af deltagerne var kvinder. Den gennemsnitlige tilgængelige indkomst for deltagende husstande var mellem 1.087 € og 4.367 €. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse blandt respondenterne var 2,7 personer.