Uanset om I er ved at blive nybagte forældre, eller om familien bliver større, så er det vigtigt at have styr på pengene, så der er tid og økonomisk overskud til, at nyde den nye tilværelse.
Lav lister, organiser og planlæg
Når I køber et nyt hus eller påbegynder renovering af hjemmet, så er research nok en af de første ting I kommer til at lave. Det første barn eller en udvidelse af familien er en god mulighed for at tage en analytisk tilgang til den økonomiske planlægning. Verden er fuld af apps der kan hjælpe jer med at lægge budget. I kan også nøjes med Excel regneark og papirnoter, hvis det er mere jeres stil.
Hvis I allerede har børn, ved I godt hvad I får behov for, når barnet kommer. Måske har I allerede nogle af tingene klar. Hvis det hele derimod er nyt for jer, så glem ikke at tage jeres familie og venner med på råd. Det kan være de har nogle tips og tricks, I ikke har hørt om endnu. På nettet kan I også finde ud af hvad tingene koster, og hvor I kan finde gode tilbud.
Én mulighed for at indsnævre listen er at beslutte jer for hvad de essentielle ting er, og så starte med dem. En anden mulighed er at have flere lister. F.eks. baby essentials, voksende spædbarn og ønsker. Det vil hjælpe jer med at prioritere jeres behov og overskue hvornår de kommer i spil.
Planlæg jeres barns første år
Når I bliver en familie, eller hvis den vokser, er det nemt at blive overvældet ved tanken om alle de ting der skal ske hen ad vejen. Det er godt at starte planlægningen indenfor en overskuelig tidsramme. Planlæg det første år og overvej hvad I har brug for her.
Hold jer til de grundlæggende behov: barnesæde, klapvogn, vugge og puslebord. Mange af de ting kan bruges i længere tid end bare det første år. F.eks. justérbare klapvogne og vugger der er store nok til ældre børn. Når de større indkøb er på plads, kan I lave lister med de mindre ting I får behov for: tæpper, tøj, bleer osv. Her er det smart at bruge et Excel ark.
Der kan være nogle skjulte omkostninger i toiletartikler til børn – især for nye forældre. Byg et godt lager af baby-shampoo, creme, pudder og neglepleje.
Undgå mærkevarer og spar penge
Det lyder godt at have de dyreste mærker til sit barn. Men barnet kommer kun til at have tøjet på i hjemmet og i en kortere periode, og så bliver der højst sandsynligt spildt på tøjet. Hvis I har øjnene sat på noget særligt, så hold de dyre indkøb til særlige lejligheder og fotograferinger i stedet for hverdagstøj.
Der er også bred variation i pris på toiletartikler. Ligesom med tøj er off-brand produkter et godt valg hvis man vil spare penge. Overvej dine prioriteter og vælg dine kampe. Hvis økologiske produkter eksempelvis er vigtige for jer, så er det smart at købe stort ind på udsalg. Husk dog at tjekke udløbsdatoerne, så I ikke spilder jeres penge.
Få det optimale ud af jeres ønskelister
Når der kommer en lille ny til i familien følger der ofte nogle fejringer med, f.eks. et babyshower eller barnedåb når barnet er født. Der kan være forskellige ønsker når der kommer et nyt familiemedlem. Nogen ønsker noget der kan blive til gode minder, andre ønsker nyttige ting som tøj.
Det er ikke ualmindeligt at folk har ønskelister til fejringer og milepæle i deres liv. På nettet kan man nu også lave ønskelister med baby-ting. Det kan man blandt andet hos Ikea og Amazon. Hvis I gerne vil være mere diskrete, kan I sige at det ville være rart hvis familie og venner ville spørger jer til råds om gaveidéer. På den måde ender I ikke med ti sparkedragter og nul tæpper.
Køb og sælg genbrugt børnetøj
Spædbørn og børn vokser hurtigt, derfor ligger der ofte tøj i skabene der kun er brugt et par gange. I kan spare penge ved at høre venner og familie, om de har nogle ting eller noget tøj de ikke skal bruge.
I kan også sælge ting I ikke har brug for. Der er dedikerede grupper til salg og køb af babyting på Facebook og andre sociale medier. Der er stor sandsynlighed for at I kan finde det I skal bruge, og det er en win-win for en voksende familie – I kan nemlig sælge tingene igen det samme sted.
Overvej jeres fremtidige behov
Omkostningerne ved at have spædbørn og børn løber op, men familier kan spare en masse penge ved at planlægge og købe strategisk ind. På den lange bane er det vigtigt at huske fremtiden for hele familien. Det er smart at spare sammen til stramme perioder. I kan eksempelvis lave en opsparingskonto, hvor I sparer op løbende. Hvis I sætter det samme beløb til side hver måned, har I hurtigt en god opsparing.
Det er heller ikke en dårlig idé at lægge budget for årene med spædbørn, og så årene med skolebørn. Det er godt at have en idé om hvordan fremtiden ser ud ift. omkostninger, men man skal huske at fokusere på den nærmeste fremtid. Der er mange der har store planer for deres børn, men det er svært at planlægge når barnet er spæd. Det I kan gøre er at starte en opsparing nu, så I har gode muligheder senere hen.
Uventede udgifter i familien kan være store og nogle gange svære at håndtere. Er jeres bil stor nok? Hvad med hjemmet, skal I gøre noget ved det for at følge med jeres voksende familie? Man skal huske at tage sig tiden til at planlægge, hvordan man kan finansiere de større investeringer i livet.