Hvad er mindfulness? Mindfulness er at være i nuet og leve livet for i dag. Det er anbefalet af både religiøse guruer og psykologer. Forskning har vist at mindfulness kan hjælpe med at lette stress og endda hjælpe med nogle psykologiske lidelser. Læs vores 5 råd til at blive mere mindful i dit liv.
1. Mindfulness er så let som at trække vejret
Er du i tvivl om hvorvidt meditation er noget for dig? Det er okay. Der er andre måder at få fordelene af mindfulness, uden at der skal være noget mystisk over det. En metode er at gå ind i et stille rum, og sætte sig behageligt på gulvet. Luk dine øjne og fokuser på din vejrtrækning i 10 minutter.
Øvelse gør mester, også når det kommer til den slags vejrtrækningsøvelser. Se om du kan gøre det til en rutine. F.eks. om morgenen før du starter din dag. Du kan også bruge det som en god grund til at lægge din telefon væk før du går i seng. Hvis du har en hård dag på jobbet, kan du finde et stille rum og lukke dine øjne i en stund. Tænk ikke på din to-do-liste, men fokuser på din vejrtrækning i stedet.
2. Fokuser på nuet
Hvilke øjeblikke sætter du pris på? Måske er det på tide at sætte farten lidt ned og være opmærksom på at genopdage disse øjeblikke. Naturen er et fantastisk sted til at finde ro i sindet og finde nye måder at være mere mindful. Gå en tur i skoven og stimuler dine sanser med de syn, lyde og dufte der er omkring dig.
Du kan også prøve det derhjemme. Alt fra regndråber på vinduet til solens stråler der gennemtrænger sprækkerne mellem gardinerne. Din daglige gang er fuld af små øjeblikke der måske ikke er spændende eller interessante, men de kan være berigende og behagelige, hvis du tager dig tiden til at tage indtrykkene ind. Sæt farten ned ind i mellem, og opdag hvor meget der sker omkring dig i løbet af dagen. Opvasken løber ingen vegne. Forhåbentlig vil du få mere energi til at håndtere dagligdagen.
3. Få det bedste ud af krop og sind
Yoga og andre former for udstrækning handler ikke kun om kroppen, men også om forbindelse med dit sind. Overvej at melde dig til et yogakursus for at lære mere om hvordan du kan arbejde med krop og sind sammen.
Det er ikke al yoga der er det samme. Derfor er det en god idé at sætte dig lidt ind i hvad det er du melder dig til, så du ikke kommer til at melde dig til et avanceret kursus, der kræver meget øvelse. Andre former for motion kan også give oplevelser med mindfulness, f.eks. gå- eller løbeture. Husk dog at lade musikken blive hjemme, så du kan nyde det stille fokus, og de mange indtryk du oplever undervejs.
4. Prøv noget andet: mindful i saunaen
I finsk kultur betragter man saunaen som spirituel oplevelse, men også som en almindelig ting at gøre i hverdagen. Vidste du at mere end 90% af finner går i sauna mindst en gang om ugen? Det lyder fjollet at sidde nøgen i et varmt rum, men der er også masser af steder, f.eks. fitnesscentre, hvor man kan tage i sauna iklædt et håndklæde eller badebukser.
Ligesom i nogle former for yoga, så er varmen i saunaen en oplevelse i sig selv. Det kan hjælpe både krop og sind med at slappe af. Der er nemlig ikke meget at lave i et varmt rum med damp, bortset fra bare at sidde. Man kan måske snakke en smule, men forhåbentlig få en god oplevelse med mindfulness.
5. Opnå zen med hobbyer og håndværk
Mindfulness er ikke blot et koncept, men også en industri. Du kan købe mange ting der kan hjælpe dig på din rejse til mindfulness - lige fra selvhjælpsbøger til farvebøger til voksne. Hobbyer og håndværk er gode måder at blive mere opmærksom og bevidst. Det er vigtigt at der ikke er noget der tager over. Det er sundt at tømme sindet, og det kan man f.eks. ved at strikke, farvelægge et billede eller andre repetitive ting. På den måde kan du tømme sindet, imens du koncentrerer dig om noget i nuet. Det er den perfekt balance til en pause fra dagligdagens stress.