Når vi skal ændre den måde vi arbejder på, er det vigtigt at overveje hvordan vi kan fastholde fokus på arbejdsrelaterede mål. Det er især vigtigt når vi går fra at være i vores arbejdsmiljø, hvor vi skal være bestemte steder på bestemte tidspunkter og står ansigt til ansigt med chefer og teams, til at arbejde hjemmefra, hvor pyjamasen er en lokkende mulighed i garderoben.
Her er 11 gode råd der kan hjælpe dig med at være produktiv, imens du har en sund balance mellem arbejde og fritid, selvom begge dele sker derhjemme.
1. Fortsæt din normale arbejdsrytme
Fra en tidlig alder lærer vi at have sunde rutiner og strukturer i vores hverdag. De hjælper os med at holde gode vaner – søvn, måltider, indlæring og arbejde. I vores normale hverdag begynder vi at opfange signaler, der indikerer at vi skal til at lave noget. Når man trækker i arbejdstøjet, føler man sig klar til at tage på arbejde, hvor der gælder andre normer og regler end derhjemme.
Selvom det er fristende at sove helt indtil din arbejdsdag starter, for derefter at svare mails fra sengen, så hjælper det faktisk din produktivitet at holde fast i arbejdstøjet. Det bliver nemmere at skifte fokus fra hjemmet til arbejdet.
Der er mange pendlere der nu har flere disponible timer på dagen. Se på det som en mulighed for at holde dig i form eller få klaret nogle huslige gerninger inden din arbejdsdag begynder.
Det samme gælder selvfølgelig når du så har fri. Tag arbejdstøjet af, læg computeren væk og slap af.
2. Lav en fast arbejdsplads arbejdsrutiner
I et traditionelt kontormiljø er der taget højde for naturligt lys, ergonomiske stole, udluftning, varme og nedkøling. Prøv at se rundt i dit hjem, og overvej hvor der er bedst lys og lav en fast arbejdsplads der.
Sørg for at du har alt hvad du skal bruge, og hold din arbejdsplads ren og ryddelig. Hvis du arbejder med fortrolig information, så sørg for at det er gemt væk når du er færdig.
3. Kommuniker forventninger og regler til dem du bor sammen med
Det kan være vanskeligt for både børn og voksne at holde styr på hvordan man klarer skole og arbejde derhjemme. Først ser vi på de voksne, og hvis du har børn, kommer der nogle gode råd længere nede.
Når voksne deler det samme arbejdsrum, kan det være nødvendigt at have et fastsat sted til video-møder og telefonopkald. Ideelt set er det bedst hvis rummet er stille, har en stærk internetforbindelse og godt lys til videoopkald. I kan bland andet aftale en indikator for hvornår der skal være stille, så folk ikke kommer stormende forbi når du har møde. Det kan f.eks. være et skilt på bordet.
4. Brug teknologi til at holde kontakten med dine kollegaer
Internet-entreprenører har længe udnyttet moderne teknologi til at arbejde med samarbejdspartnere, kunder og kollegaer rundt omkring i verden, så hvorfor ikke tage en side ud af deres bog?
Hvis du har video-møder, er Zoom et godt værktøj til at afholde virtuelle møder. Ligesom når du sidder på kontoret kan du bruge Zoom til at arbejde med dine kollegaer, imens du kan se deres ansigter øverst på skærmen. Fælles whiteboard-sessions kan stadig lade sig gøre når I skal brainstorme. Det er en fantastisk mulighed for at være kreative med teknologien.
Sky-baseret teknologi gør at vi kan dele filer, arbejde på dokumenter og regneark samtidigt, alt imens vi kan give feedback og kommentarer.
5. Planlæg dine dage og uger i forvejen
Det er vigtigt at gøre status på hvad der skal ordnes, i stedet for at falde for de interessante ting man har i hjemmet.
Hvis du har et whiteboard, en tavle, eller noget der minder om, kan du lave en liste over milepæle du skal nå i løbet af ugen. Det er godt hvis de er synlige for dig når du er på arbejde, så hjælper det med at holde fokus på de ting ud skal opnå.
6. Gør det sværere at komme på sociale medier
Undersøg hvor meget tid du bruger på sociale medier. Som regel kan du se en oversigt i din telefons indstillinger. Prøv at sæt begrænsninger for dig selv, så du ikke ender med at scrolle dagen væk på telefonen.
Uanset om du bruger OSX eller Windows, findes der apps som Freedom, der blokerer din adgang til sociale medier på bestemte tidspunkter. Hvis det betyder at du kan fokusere på dit arbejde, så er det måske værd at prøve.
7. Tag korte pauser
Korte pauser hjælper med at holde os produktive. Vores øjne, kroppe og hjerner har brug for at slappe af ca. hvert 40. minut.
Det gode ved at arbejde hjemmefra er at du kan tage et lille afbræk fra arbejdet, strække dine ben, fylde vandflasken eller tage en kop kaffe.
8. Lav måltider dagen før
Tænk på at lave sunde snacks og frokoster som du sædvanligvis ville spise med dine kollegaer. Hvis du har lavet maden dagen før, er der bedre chancer for at du får taget frokostpausen i stedet for at leve af kaffe og kiks.
Sæt en skål med snacks frem på din arbejdsplads og hav en frisk flaske vand og et æble stående så du ikke går frem og tilbage til køleskabet. Det er en god vane for alle i husstanden
9. Hold den sociale kontakt med kollegaerne
Teambuilding er stadig vigtigt, selvom I ikke er fysisk sammen. Teknologien vi har til rådighed, er også en god måde at sikre at vi stadig opbygger forhold til vores kollegaer.
Hvis I plejer at få morgenkaffe sammen på fødselsdage eller til månedsopgørelser, er det en god idé at holde fast i den slags ting.
10. Afslut dagen på et bestemt tidspunkt
Man kan nemt komme til at lade arbejdet snige sig ind i fritiden. Især hvis du føler at du er kommet i ”zonen”. Når du alligevel bare er hjemme, kan det være fristende at fortsætte med at arbejde.
Sluk computeren når din dag slutter, og skift det pæne arbejdstøj ud med joggingbukserne.
Gå udenfor med din familie eller dit kæledyr, tag onlinekurser i dine private interesser, og skab gode vaner for at koble af og belønne dig selv for at opnå dine mål.
11. Vær positiv
Reflekter over din dag når den slutter. Har du haft nogle sejre? Hvad har du opnået? Hvad har du lært?
Hvis der er noget der ikke er gået som planlagt, kan du se på det som en mulighed for at lave ændringer til næste dag. Det er også godt at opfordre sine kollegaer til at dele deres positive oplevelser hver dag. Det kan f.eks. gøres på et dagligt kaffe-møde.
Hjemmearbejde med børn
Hvis du arbejder hjemmefra med børn, er det vigtigt at holde dem aktiveret. Lav aktiviteter der passer til deres alder. Ældre børn vil bedre kunne forstå det, og ligesom for dig gælder det, at det hjælper at blive klædt ordentligt på, til når de skal ”i skole”.
Yngre skolebørn har brug for mere assistance fra forældre, så være åben overfor hvordan du får både dig selv og dine børn igennem situationen - det er nyt for alle.
Vær opmærksom på dit eget mentale helbred, så du bedre kan håndtere de svære situationer, der måske opstår når du arbejder hjemmefra med børn. Vigtigst af alt er kommunikation vigtigt. Det gælder både online og ansigt til ansigt med dem vi omgås. Samtaler bør være konstruktive og åbne med alle der er påvirkede af den ændrede hverdag, inklusiv dine ledere, medarbejdere, kollegaer, børnene og deres lærere. Vi navigerer alle i ukendt farvand.
Husk at det er normalt at radikale forandringer føles skræmmende. Hvis vi vælger at se det som en mulighed for kreativitet, og husker at vi alle er i samme båd, så kan vi afslutte hver dag med en god følelse.